- "The gin and tonic has saved more Englishmens lives, and minds, than all the doctors in the Empire" - Winston Churchill, britisk premierminister
Ginfakta
Hver dag i løbet af denne julekalender giver vi dig lidt fakta om gin og ginproduktion, for gin er mere end bare et nydelsesmiddel. Det er også en fantastisk tradition – en spændende historie – og en trend, der ser ud til bare at fortsætte. Der findes dedikerede ginbarer, der skrives bøger om gin – nu også indtil flere på dansk – og så genoplives gamle ginstilarter, og nye kommer til. Glæd dig til de 24 låger i denne ginjulekalender – velkommen til!
Produkt
Warner Edwards Elderflower Gin er – som navnet mere end antyder – lavet på hyldeblomst. Den er inspireret af Tom Edwards’ mor Adèle, og er fremstillet udelukkende af håndplukkede hyldeblomster fra gården. Som det er med hyldeblomster, så kan de kun høstes en gang om året på et helt særligt tidspunkt, og når man smager det, mindes man essensen af den sommerdag, hvor blomsterne blev bragt fra træ til flaske på blot et par timer. Smag den med en Premium Indian eller Mediterranean Tonic, og giv en garniture af citron og et mynteblad.
Mac Y anbefaler, at du nyder dagens gin med Thomas Henry Elderflower og garnerer med citron.
Producent
Warner Edwards er en mindre producent af håndlavet gin. Alle deres gin produceres i en 200 år gammel lade på gården Falls Farm i den pittoreske landsby Harrington i Northamptonshire i England. På gården har man en egen naturlig vandkilde, og der anvendes primært hjemmedyrkede ingredienser fra gården til de enkelte gin. Hver portion er lille og hver eneste flaske er omhyggeligt håndlavet, fra aftapning, til voksforsegling og den afsluttende etiket.
Øvrige produkter
Warner Edwards Dry Gin 44% 70cl
Warner Edwards Melissa Botanical Garden Gin 43% 70cl
Warner Edwards Sloe Gin 30% 70cl
Warner Edwards Victorias Rhubarb Gin 40% 70cl
© Copyright: Carsten Hering Nielsen for Mac Y A/S
Dagens citat:
- "I exercise strong self control. I never drink anything stronger than gin before breakfast." - W.C.Fields
Ginfakta
At lagre gin på træfade er ikke noget nyt fænomen. Hvis man tænker lidt tilbage i tiden, står det klart for enhvert, at der dengang ikke fandtes syrefaste plasticcontainere, rustfri ståltanke – eller sågar glasflasker. Skulle man have opbevaret noget i flytbare beholdere, måtte man opbevare det i tønder af træ. Således også væsker. Man lærte med tiden hvordan disse tønder skulle laves for at forblive tætte, og efterhånden opdagede man også hvilken positiv indflydelse især egetræstønder – eller egetræsfade, som de rettelig kaldes – havde. Egetræet – og især indholdsstoffet vanillin – gav en forbedring af det lagrede. Fadene tilføjede dybde og kompleksitet, og rundede kanterne på den – til tider – rå sprit, og tilføjede vaniljeduft og -sødme, der kunne fremmes ved, indeni at riste tønderne over åben ild.
Fra bourbon kender vi til lagring på amerikansk eg, og fra portvin og sherry på europæisk eg. De forskellige egesorter har hver især sine karakteristiske kendetegn – og især de brugte bourbonfade er værdsat til lagring af gin, da kanterne slibes af og sødmen klæder de fleste gin. Sherry eller portvin, derimod, har en tendens til at drukne ginnens karakter, og i nogle tilfælde endda støde sammen med de udtryk som man har brugt lang tid til at eksperimentere frem. Kendere af rom og whisky kan lokkes til at smage på gin lagret på egefade. Prøv det selv.
Produkt
Dagens gin sender i mere end en forstand tankerne i retning af rom. Basisdestillatet i denne colombianske Gin er nemlig fremstillet af sukkerrør der destilleres op til fem gange. De indarbejdede botaniske smagsgivere er med hovedvægten på en unik lokal colombiansk frugt ved navn Limon Mandarino (en hybridsort mellem en mandarin og en citron), der giver en blanding af den søde, eksotiske smag fra mandarin og den syrlige smag fra citron en fantastisk balance. Ginnen lagrer derefter i omkring 35 uger på egetræsfade, der tidligere er anvendt til at lagre Dictador rom, hvilket bidrager til en flot sødme og en velafbalanceret balance fra fadet.
Mac Y anbefaler, at du nyder dagens gin med Thomas Henry Tonic og garnerer med appelsinskal.
Producent
Ikke overraskende er det de succesfulde rommagere bag Dictador Rum, der står bag dagens gin. Destilleriet er etableret i byen Cartagena de Indias i Columbia helt tilbage i 1913. I Europa distribueres det fra Polen af en flok elegante fyre, der ikke er bange for at tage nogle letpåklædte piger med rundt, når der er romfestival et eller andet sted i Europa. Således også i Danmark, hvor Facebook var ved at flyde over med billeder af let overrislede mandfolk med et par flotte ’diktatorer’ på hver arm.
Øvrige produkter
Colombian Premium Aged Gin Ortodoxy (Hvid) 43% 70cl
Dagens citat:
- "I´ve tried Buddhism, Scientology, Numerology, Transcendental Meditation, Qabbala, tai chi, feng shui and Deepak Chopra but I find straight gin works best." - Phyllis Diller, amerikansk skuespillerinde og komiker
Ginfakta
Vidste du, at der i perioden fra 1720 til 1768 udspillede sig en nærmest kollektiv social tragedie i London, som blev kaldt ’The Gin Craze’? Livet var hårdt og hverdagen ikke til at holde ud. Det drev folk til druk. Historikere har anslået, at der blev solgt gin fra hvert fjerde hus i London og efter sigende skulle hver eneste person i England – unge, gamle, mænd, kvinder og børn – have drukket en pint gin i gennemsnit. Om ugen. OM UGEN! Det kunne naturligvis ikke blive ved at gå, så kongen – han hed George II på det tidspunkt – tog en række initiativer til at få dette voldsomme drikkeri stoppet. Med indførelsen af The Gin Act i 1736 indførte han en licensafgift på 50 pund – en fyrstelig sum i datiden – for at begrænse antallet af destillerier. Men det hjalp ikke meget, og det var først da man yderligere brandbeskattede gin, at der blev sat en stopper for galskaben.
Produkt
Ligesom i går skal vi smage en fadlagret gin, men i dag er træet knapt så dominerende. Haymans Family Reserve Gin er en genskabelse af den gin, der i 1800-tallet blev solgt i de såkaldte Gin-Paladser i London og i andre engelske byer. Den lagres i tre uger på skotske whiskyfade, inden den tappes på flaske. Det giver et blik tilbage til den tid, hvor gin blev solgt til forbrugeren direkte fra fadene, og ikke på flaske. Sådan foregik det i Storbritannien indtil 1860 erne, men mange steder fortsatte denne praksis i mange flere år, idet mange foretrækker denne stil, hvor indflydelsen fra egetræsfadene giver en diskret blødhed til ginnen.
Haymans Family Reserve Gin er en limited edition, som kommer i portioner af 5000 flasker der alle er individuelt nummererede. Den har en blød og rund smag med strejf af krydderier og peber. De fremtrædende smagsnoter er helt klassisk: koriander og enebær. Family Reserve er en alsidig gin, som kan bruges i både moderne og klassiske cocktails – og den fremstår med en alkoholstyrke på 41,3% ABV.
Mac Y anbefaler, at du nyder dagens gin med Franklin Indian Tonic og garnerer med lime.
Producent
Haymanfamilien har destilleret gin i fire generationer. I dag er det Miranda Hayman og bror James, der er ansigterne udadtil – men det er fortsat farmand Christopher Hayman, der står i baggrunden med sin mangeårige ekspertise og erfaring i branchen. Deres gin er blevet destilleret i Witham i Essex siden 2013.
Øvrige produkter
Hayman´s London Dry Gin 40 % 70cl
Hayman´s London Dry Gin 47 % 70cl
Hayman´s Old Tom Gin 40% 70cl
Hayman´s Royal Dock Gin Navy Strength 57% 70cl
Hayman´s Sloe Gin 26 % 70cl
Hayman´s 1820 Gin Liqueur 40% 70cl
© Copyright: Carsten Hering Nielsen for Mac Y A/S
Dagens citat:
- "Of all the gin joint, in all the towns, in all the world, she walks into mine." - Humphrey Bogart som Rick i filmen Casablanca
Ginfakta
I dag skal vi høre lidt om Enebær. Det er som bekendt den helt centrale botaniske smagsgiver i gin, og er i sagens natur også hjertet i den enebærbårne ginstil. Ofte hører man bramfri udtalelser om, at folk ’f@ndme ikke gider at drikke noget, der smager af grannåle’. Der er også mange, der afviser gin, fordi de ikke kan lide den bitre smag. Problemet her er ofte, at det folk ikke bryder sig om er tonic – og at de derfor skal have din og vores hjælp til at finde en gin – og en mixer – som passer til deres smagsløg. At en stor del afviser gin skyldes tillige, at de, desværre, har haft en eller flere ungdomsoplevelser, hvor de smagte på den samme gin to gange i løbet af samme aften. Her kan vi kun opfordre til, at man nyder sin gin med omtanke og drikker mådeholdent. Et kuriøst faktum er det, at enebær indeholder alfa-pinén, et stof der i store mængder (især i de meget enebærtunge gin) betyder, at din Gin & Tonic får et blåligt skær når de blandes. Husk det, så du har lidt at imponere dine gæster med, når du serverer en aperitif før middagen.
Produkt
Gin-basen er lavet i England, af firmaet Langley Distillery i Birmingham, og laves på et hundrede år gammelt destillationsapparat - en af de ældste kobberkedler der stadig producerer spiritus.
Ginnen bliver derefter eksporteret til Spanien, hvor der tilføjes en række botaniske smagsgivere med oprindelse i Spanien, herunder appelsinskal, mandel og den centrale ingrediens "Buddhas hånd".
Buddhas hånd er en citrusart med små gule frugter, der ligner en lille hånd. Ifølge folkloren symboliserer de lykke og velstand. Den er meget velduftende og ikke så bitter som andre citrusfrugter, hvorfor den ofte bruges i gourmetdesserter, på grund af sin fine aroma og milde smag.
Duften er let og tør i næsen, med fremherskende noter af citrus og enebær, og i smagen er Botanic en let og elegant spiritus med noter af citrus, hvid peber og strejf af appelsin.
Mac Y anbefaler, at du nyder dagens gin med Franklin Indian Tonic og garnerer med Buddhas Hand eller en tilsvarende citrusfrugt.
Producent
Producenten bag Botanic-serien er Williams & Humbert. W&H er et spansk firma, der er kendt for sin produktion af fremragende sherry og brandy, men som også er hoppet med på ginbølgen. Disse er alle i den ret aromatiske lejr, og skal nydes med masser af is, som man ville gøre i poolbaren på et spansk feriested.
Øvrige produkter
Botanic Gin Kiss 37,5% 70cl
Botanic Gin Ultra Premium 45% 70cl
Dagens citat:
- "Personally, I believe a rocking hammock, a good cigar, and a tall gin-and-tonic is the way to save the planet." - P.J. O´Rourke, amerikansk journalist og satiriker
Ginfakta
Som en opfølgning på gårsdagens fortælling om enebær, kan vi passende forklare hvordan Gin egentlig fik sit navn. For det har nemlig også noget med enebær at gøre. Mange tror fejlagtigt, at det var englænderne, der frembragte gin – men legenden fortæller, at vi kan beholde æren på kontinentet. En hollandsk læge ved navn Franciscus Sylvius arbejdede i midten af det 17. århundrede på at skabe lindrende miksturer til folk med alskens dårligdomme. På det tidspunkt var alkohol i den bredere offentlighed alene brugt til medicinske formål, og således også Sylvius´ alkoholbaserede enebærudtræk. Han brugte det franske ord for enebær, genièvre, til at navngive sin drik og det blev i daglig nederlandsk tale til Genever, som også kendes i dag. Genièvre var for svært at sige for englænderne, så de kaldte det kort og godt for gin – og det ligger jo egentlig stadig helt godt i munden. Også for en lækkertørstig dansker.
Produkt
Tranquebar Colonial Gin er baseret på en originalopskrift fra Jan de Willums familiearkiv. De mange nye og eksotiske krydderier som Ost–Indisk Kompagnis skibe hjemtog til Danmark inspirerede ham til, at skabe en ny version af den traditionelle Genever, som blev produceret på hans families destilleri i Amsterdam.
Opskriften er stadig den samme, og består udover de klassiske ginkrydderier: Enebær, koriander, appelsinskal, citronskal, og kvanrod – også af mere eksotiske smagsgivere som kardemomme, kanel, muskatnød og Darjeeling te, alle fra ’Ostindien’. I smagen er Tranquebar Gin en klassisk Colonial Gin, med en varm fyldig, blød og krydret med et friskt pust af appelsin og citrus.
Mac Y anbefaler, at du nyder dagens gin med Thomas Henry Tonic og garnerer med appelsinskal.
Producent
Præcis som i 1600-tallet destilleres Tranquebar Gin stadig i Holland, nu i Genever hovedstaden Schiedam, af det estimerede Royal Dirkzwager Distillery, der er grundlagt helt tilbage i 1879. Destilleriets Master Distiller, Michael Schultz, destillerer og aftapper Tranquebar Gin i små partier, med individuelt flaske nummer, og årgangsangivelse.
Øvrige produkter
Tranquebar Colonial Navy Gin 52% 70cl
Dagens citat:
- "I´ll stick with gin. Champagne is just ginger ale that knows somebody." - Alan Alda som Hawkeye i serien M*A*S*H
Ginfakta:
Old Tom Gin: Tilbage i de tidlige dage i ginhistorien, smagte basisdestillatet knapt så godt. Faktisk smagte det givetvis ganske forfærdeligt. Faktisk så forfærdeligt, at man endda brugte en lille smule terpentin til at maskere den dårlige smag med. Dertil kom sukker – eller i hvert fald sødme. Sukker var dyrt i datiden, så man kunne bruge honning, sveskejuice eller lakridsrod, til at tilføje sødmen – så den gled lettere ned.
Hvis den færdige gin indeholder mere end 0,1 gram sukker pr. liter færdig gin, så overskrides grænsen for hvad man må kalde London Dry Gin. Derfor finder man i dag en række nye gin med betegnelsen ’Old Tom Gin’.
Historien siger, at det aldrig har haft noget med en mand ved navn Tom (eller Thomas) at gøre. Navnet kommer af den engelske betegnelse for hankat (Tomcat). Det stammer efter sigende fra en ret innovativ kaptajn ved navn Dudley Bradstreet, der skjulte sin lyssky forretning bag et skilt på sin bagdør, der forestillede en kat. Man kaldte på katten med et ”kisskiss” og der bag døren blev svaret med et ”mijaouw”. Det var signal til, at man kunne putte et antal mønter i kattens mund, og ud af et lille rør under kattens pote løb så en afmålt mængde gin, svarende til det antal mønter man havde betalt. Datidens svar på ´Fast Gin´ – i dag må vi nøjes med burgere og fritter.
Produkt
I dag skal vi have en Old Tom i glasset. Makar gin er grundlæggende lavet på enebær, som den centrale komponent, og på yderligere syv botaniske smagsgivere: sort peber, lakrids, rosmarin, korianderfrø, kassiabark, kvanrod og citronskal. I dagens variant, Makar Old Tom, er der endvidere tilsat mandel og appelsinskal, og man har brugt honning til at søde ginnen en lille smule med, efterfølgende. Det giver en gin, der har et ret fremtrædende udtryk af citrus og koriander, og en lang og elegant eftersmag.
Mac Y anbefaler, at du nyder dagens gin med Franklin Lemon og garnerer med citronskal.
Producent
Glasgow Distillery kan spores tilbage til 1770, da det oprindelige Glasgow Distillery blev opført på Dundashill – i løbet af 1800 fungerede det under navnet Glasgow Distiling Company, og var velkendt for deres pot stills og røgede whisky. I 1902 lukkede destilleriet og blev fuldstændig jævnet med jorden, så intet er tilbage fra dengang. I 2012 besluttede Liam Hughes og hans forretningspartnere at Glasgow længe nok havde eksisteret uden et destilleri, der lavede single malt og de begyndte at arbejde hen mod åbningen af et sådan. Destilleriet startede produktionen af Makar Gin i 2014 – den første i Glasgows historie, og fyldte deres første fad d. 4 marts 2015.
Øvrige produkter
Makar Glasgow Gin 43% 70cl
Makar Mulberry Aged Gin 43% 70cl
Makar Oak Aged Gin 43% 70cl
© Copyright: Carsten Hering Nielsen for Mac Y A/S
Dagens citat:
- "There´s an old man sitting next to me, making love to his tonic and gin." - Billy Joel, musiker, i "Piano Man"
Ginfakta
Gin & Tonic (7): Hvis nogen ikke vil drikke gin for gransmagen, så er der flere, der har problemer med de bitre noter fra tonicvand. De stammer fra stoffet Kinin, der udvindes af chinchonatræets bark, og har været kendt som naturmedicin. Chinchon var navnet på en spansk adelsdame, som blev helbredt af lokale peruvianske indianere, da hun blev angrebet af malaria. Det menes at være fra hende, at træet fik sit navn og sit internationale gennembrud. Briterne brugte stoffet til at slå malariafeber ned i Østen – særligt i Imperiets besiddelser i Indien – men set i bakspejlet var det i helt absurd store doser. Som med andre miksturer, der smagte grimt, var det væsentlig lettere at lokke det i folk, hvis der indgik et solidt mål alkohol, og her blev det altså gin, der passede bedst – og således helbredt, tog man sin G&T med sig hjem til England, hvor det blev moderne at drikke gin i det finere borgerskab. Pøbelen brugte det som nævnt for nogle dage siden som en flugt fra hverdagen, men den historie kender du jo allerede. Skål!
Produkt
Forest Dry Gin er lavet på et korndestillat, som er destilleret fire gange på en traditionel kobberkedel. Hele 24 botaniske smagsgivere er brugt til at skabe den komplekse smag i Forest Dry Gin Autumn. Enebær står centralt i alle Forests gin, men hver årstid vil have sit eget særpræg som et resultat af hvilke botaniske smagsgivere, der er i sæson. Der er ikke tilsat sødme, og det er alene de anvendte økologiske ingredienser, der giver Forest Dry Gin sin bløde og runde smag.
Smagen i Autumn er kompleks med en krydrethed, der er affødt af de anvendte 24 smagsgivere. Dertil kommer en fremtrædende duft og smag af pære, lavendel og mandarin.
Mac Y anbefaler, at du nyder dagens gin med Thomas Henry Tonic og garnerer med skiver af æble.
Producent
Producenten Forest Spirits er grundlagt af Jurgen Lijcops, der er en belgisk topsommelier og som ejer Michelinrestauranten The Glorious i Antwerpen i Flandern i den nordlige del af Belgien. Det er på den baggrund naturligt, at Forest Gin er blevet kendt for deres usædvanlige koncentration af smag og aromaer. Forest Spirits er produceret udelukkende på naturlige belgiske smagsgivere, der produceres i området nær Antwerpen og på krydderurter og frugter, der dyrkes omkring destilleriet.
Øvrige produkter:
Forest Dry Gin All Seasons 38% 50cl
Forest Dry Gin Autumn 42% 50cl
Forest Dry Gin Quersus 42% 50cl
Forest Dry Gin Spring 42% 50cl
Forest Dry Gin Summer 45% 50cl
Forest Dry Gin Winter 45% 50cl
© Copyright: Carsten Hering Nielsen for Mac Y A/S
Dagens citat:
- "There is something about a Martini; A tingle remarkably pleasant; A yellow, a mellow Martini; I wish I had one at present. There is something about a Martini; Ere the dining and dancing begin; And to tell you the truth; It is not the vermouth; I think that perhaps it´s the gin." - A Drink With Something In It - Ogden Nash (1902-1971), amerikansk humorist
Ginfakta
Cocktails: De fleste har nok citeret Ian Flemings legendariske actionhelt, James Bond, og hans excentriske bestilling: ‘Shaken, not stirred’. Men det er sikkert de færreste, der har gjort sig klart hvori forskellen består. Formålet med at shake – eller ryste – en cocktail har historisk set været, at overføre isens kulde til væsken i shakeren, ved at bevæge isstykkerne frem og tilbage gennem væsken. I dag kunne man principielt lige så godt sætte tingene på køl, men den slags apparaturer fandtes ikke da cocktailen blev skabt – og der er faktisk også væsentlig forskel på, om man rører eller ryster. Ved afkøling afdæmpes de aromatiske indholdsstoffers påvirkning af vores smags- og duftesans. Ved omrøring af isen med væsken blandes denne nænsomt, og køles let. Ved at shake væsken, køles denne voldsomt ned, og der slås små issplinter af, som gradvist fortynder cocktailen og får den til at ændre karakter. Sidstnævnte kan begrænses ved, at si den rystede cocktail igennem en fintmasket si. Er du i tvivl, så prøv at lave to cocktails med nøjagtig samme opskrift og nøje afmålte ingredienser. Der er himmelvid forskel.
Produkt
Generous Gin er et fransk produkt. Eller rettere, et Fransk produkt, for der er virkelig skruet op for charmen. Let sødlig og indsmigrende, og en rigtig ’dameflaske’, hvis vi må være så fri. Hvidt glas med masser af blomster og blade, der skal illustrere Livets Træ. Man skulle næsten tro det var en parfumeflaske. Det er da også en ganske parfumeret sag, men absolut ikke uden evner. Man kan sagtens komme til at undervurdere den på duften, men det skal man passe på med. Den er frisk, aromatisk og parfumeret med diskret enebær, let fyrretræ og blomster. Den leverer en frisk og glat mundfornemmelse med en flot viskositet. Masser af delikate pebernuancer og tørrede krydderier til at begynde med, fulgt elegant op af solid citrus og blomstersmag. Den fortjener et forsøg med din favorittonic, men står sig også godt i en Negroni-cocktail, hvor dens peberindflydelse står godt op imod indflydelsen fra Campari og rød Vermouth.
Mac Y anbefaler, at du nyder dagens gin med Franklin Indian Tonic og garnerer med citronskal.
Producent
Generous Gin produceres af en relativt nytilkommen spiller på markedet: Creative Spirits - O de Vie. Firmaet ligger i den lille landsby La Rochefoucauld i Cognac-regionen i Frankrig, og begyndte for nogle år siden som en lille producent af Arcane French Rum. Forretningen fik en god start, og deres omdømme
Dagens citat:
- "My main ambition as a gardener is to water my orange trees with gin, then all I have to do is squeeze the juice into a glass." - W.C.Fields
Ginfakta
I dag skal vi smage Sloe Gin, men selv om det udtales på samme måde, så er der altså ikke tale om en langsom gin, snarere tværtimod. Sloe betyder Slåen, og det er et bær der også i dansk sammenhæng er særdeles kendt som smagsgiver til mange kryddersnapsentusiasters slåenbrændevin. Sloe Gin er en helt egen stilart inden for gin, og er for tiden en af de mest trendy og hippe drinks blandt entusiaster.
Hvor mange er lidt tilbageholdende i første omgang, så er der tilsvarende mange, der må overgive sig til slåenginnens stærkt vanedannende karakter. Mild, sød, krydret – ofte med noter af bitre italienske kirsebær, mandel og marcipan – er det en gin, der måske mere minder om en likør end en brændevin.
Produkt
Dagens gin er samtidig julekalenderens andet møde med Warner Edwards. Denne gang er det Sloe Gin-varianten vi skal stifte bekendtskab med. Den er produceret ved at udbløde tørrede slåenbær i Harrington Dry Gin. Bærrene er alle plukket i de lokale slåenhegn omkring Harrington i Northampshire. Den nydes som den er, eller med is – og den foretrukne mixer er bitter lemon sodavand, eller en lemon tonic. Er man til fest og farver kan man blande den med Prosecco, Cava eller ligefrem Champagne.
Mac Y anbefaler, at du nyder dagens gin med Franklin Lemon og garnerer med lime.
Producent
Hos Warner Edwards mener man det alvorligt, når man taler om lokale ingredienser. Hvert år, når slåenbærrene begynder at være modne, laver Warner Edwards en særlig event for at skaffe lokale slåenbær til produktionen. I år var det den 1. oktober, og konceptet var bestemt ikke raketvidenskab. Det var derimod en simpel handel, som alle kunne være med til: Slåen for gin. Hvis man kom med 2-5 kg slåen, så fik man en miniature på 5cl. Bragte man 5-10 kg med sig, ja så var der en 20cl Sloe Gin til plukkeren – og havde man givet sig fuldt ud, og plyndret buskene for over 10 kg, så kunne man gå glad hjem med en helflaske Warner Edwards Sloe Gin. Det er da naturalie- og bytteøkonomi, der er til at forstå!
Øvrige produkter
Warner Edwards Dry Gin 44% 70cl
Warner Edwards Elderflower Gin 40% 70cl
Warner Edwards Melissa Botanical Garden Gin 43% 70cl
Warner Edwards Victoria´s Rhubarb Gin 40% 70cl
© Copyright: Carsten Hering Nielsen for Mac Y A/S
Dagens citat:
- "In Western Australia they don´t even know how to make that vital piece of sailboating equipment, the gin and tonic." - P.J. O´Rourke, amerikansk journalist og satiriker
Ginfakta
Når den britiske flådes skibe stak til søs i sejlskibenes dage, var det nødvendigt at medbringe rigelige mængder gin. Det gav varmen, øgede modet i krise- og krigssituationer, og så var det med til få de unge sømænd til at glemme kæresten og mor, derhjemme. Gin menes også at have indgået i lønnen, og derfor skulle man som sømand gerne vide om det nu var noget ordentlig sprut man blev præsenteret for, eller om det var noget tyndt sprøjt. Det gav anledning til begrebet ´Navy Strength Gin´. Denne type kaldes også for. Gun Powder Proof`, og er en gin, der skal holde ikke under 57,1% ABV. Der er flere forklaringer på hvordan betegnelsen har fået sit navn. Den ene er, at hvis et fad med gin var læk, og gjorde krudtet vådt, så skulle det stadig kunne antændes – og det kunne det, hvis det var over 57%. En anden forklaring er, at sømændene ville vide om de blev snydt, så de hældte lidt gin over krudtet for at se om det kunne antændes. Kunne det det, var det bevis (proof) for, at det var en god og kraftig gin man fik som betaling for sit arbejde. I Storbritannien arbejder man stadig med en proof-skala. Definitionen på 100 proof er netop der, hvor spiritussen er stærk nok til, at krudtet kan brænde – og hvis man dividerer 100 proof med 1,75 – så får man de magiske 57,1%. Vær opmærksom på, at amerikanerne ikke er så stærke til matematik og syntes, at det var for svært at dividere med 1,75. De dividerer derfor med 2 i stedet for, men det har i sagens natur den betydning, at 100 (amerikanske) proof kun er 50% ABV. Det kalder de i stedet for ´Under Bond´ – men det er en helt anden historie.
Produkt
Uanset om der er tale om whisky, rom eller - som her - gin, er en klassisk Navy Strength aftappet ved 100 proof, eller 57% ABV. Hayman´s har leveret Navy Strength Gin til Royal Dock på Deptford i århundreder, og i dag er det altså blevet din tur til at smage denne herlige gin. Karakteristisk, fyldigt og kraftigt udtryk i næsen af enebær. Rigtig gin! På trods af det høje alkoholindhold, har den en klart defineret duft af citrus og blomster, og den olierede stil giver en meget blødere mundfornemmelse end hvad man typisk præsenteres for, i en så voldsom gin. Prøv at smage en ganske lille tår i munden alene. Det er en ren eksplosion af smag. Intens men alligevel blød i smagen og med en smuk balance mellem enebær, koriander og skal af appelsin og citron. Spor af sødme og fyrige krydrede noter, der i kombination med et strejf af karamel og skaber en behagelig, let sødlig varme.
Mac Y anbefaler, at du nyder dagens gin med danskvand og garnerer med limesaft og limeskal.
Producent
Vi er igen på besøg hos familien Hayman, nordøst for London. Producentens udtryk er er lige så lysende klassisk som en stjerneklar nat. Enkle og stilfulde flasker, der endda er lave, så de passer ind på enhvert barskabs hylder. Den sædvanlige perlerække af botaniske smagsgivere er altid i centrum hos Hayman. Altid god som reference, og deres ultimative speciale er den tørre London Dry Gin.
Øvrige produkter
Hayman´s Family Reserve Gin 41,3 % 70cl
Hayman´s London Dry Gin 40 % 70cl
Hayman´s London Dry Gin 47 % 70cl
Hayman´s Old Tom Gin 40% 70cl
Hayman´s Sloe Gin 26 % 70cl
Hayman´s 1820 Gin Liqueur 40% 70cl
© Copyright: Carsten Hering Nielsen for Mac Y A/S
Dagens citat:
- "The only time I ever enjoyed ironing was the day I accidentally got gin in the steam iron" - Phyllis Diller, amerikansk skuespillerinde og komiker
Ginfakta:
Citrusbåret gin: Fra midten til slutningen af 1800-tallet blev der gradvist mere almindeligt, at bruge skallen fra citrusfrugter i ginproduktionen. Det skyldtes naturligvis, at der begyndte at være citrusskaller til rådighed. I de citrusbårne gin er der oftest stadig et ret markant enebærpræg, men i nogle af varianterne mærker man tydeligt, at korianderfrøenes indflydelse træder længere frem, og gør det lettere at overbevise enebærskeptikerne om, at gin er værd at drikke.
Produkt
I dag skal vi igen smage en variation af Old Tom. City of London Old Tom Gin er en gin i den autentiske Old Tom stil. Den er sødet en smule og kombinerer antydningen af varme, krydrede smage med mere vedholdende noter af citrusskal. I duften er der tydelig enebær og citrus med diskret karamel. Smagen er en velafbalanceret blanding af enebær, koriander, og en næsten nøddeagtig kvanrod, kombineret med en passende mængde sødme til at få den delikate citrussmag til at træde frem. Eftersmagen er lang med enebær og frisk citrus. City of London Old Tom Gin er udviklet til cocktails, men er også god ren, med is eller i en gin og tonic.
Mac Y anbefaler, at du nyder dagens gin med Franklin Lemon og garnerer med appelsinskal.
Producent
City of London Distillery ligger ikke overraskende i London. Og med al den snak om London Dry Gin mig her og der, skulle man jo tro, at den britiske hovedstad er oversvømmet med destillerier. Sådan var det da også en gang – måske helt op til 1.500 aktive destillerier under The Gin Craze, men sådan er det ikke længere. Langt fra, faktisk. Faktisk var City of London Distillery – eller COLD i daglig tale – det første nye destilleri i over hundrede år, da det blev etableret i Bride Lane i 2012. En kuriøs detalje i den sammenhæng er, at COLD så vidt vides er den eneste produktionsvirksomhed i City, der som bekendt domineres af finansielle virksomheder og af de store dagblade og nyhedsbureauer, der traditionelt har holdt til i Fleet Street, ikke langt fra Bride Lane.
Øvrige produkter
City of London Christopher Wren Gin 45,3% 70cl
City of London Dry Gin 41,3% 70cl
City of London Sloe Gin 28% 70cl
City of London Square Mille Gin 47,3% 70cl
© Copyright: Carsten Hering Nielsen for Mac Y A/S
Dagens citat:
- "Art for art´s sake makes no more sense than gin for gin´s sake." - William Somerset Maugham, britisk forfatter
Ginfakta
Den helt moderne stil er Floral Gin, eller blomstret gin, som vi ville oversætte det til på dansk. Disse gin har et meget aromatisk, nærmest parfumeret udtryk, der nogle gange stammer fra blomster – eksempelvis rosenblade – andre gange blot ved, at man har skåret voldsomt ned på mængden af enebær, for at få resten af smagsgiverne til at træde yderligere frem. Det er også i denne kategori vi placerer de urtebaserede gin – som dagens Victoria´s Rhubarb Gin fra Warner Edwards.
Produkt
I dag skal vi smage en af de varianter, der er stærkt på vej i moderne ginkredse: Rabarbergin! Englændere har noget med rabarber, og de går gerne en omvej for at få denne spændende frugt udnyttet til det optimale. En af måderne ser vi i dagens gin fra Warner Edwards. Her har man leget med rabarberne, og nedvandingen af alkoholen i basisginnen er sket alene ved brug af saften fra de pressede rabarber. Rabarberne stammer oprindeligt fra køkkenhaven på Buckingham Palace, tilbage i Dronning Victorias dage. Victoria´s Rhubarb Gin har et meget fremtrædende urtepræg. Prøv den med Ginger Ale, for at få de lidt jordede noter balanceret med den lette bitterhed fra ingefæren i en ginger ale. Eller med en tonic i middelhavsstil (Mediterranean), gerne med en skive appelsin eller blodappelsin.
Mac Y anbefaler, at du nyder dagens gin med Franklin Indian Tonic og garnerer med limeskal.
Producent
Alle destillerier skal have en kedel at destillere på, og hos Warner Edwards faldt valget på en tysk 500 liters kedel fra firmaet Arnold Holstein. Den nyder i dag navnet ´Curiosity´. Det er egentlig en lidt fjollet tradition, men mange mikrodestillerier er begyndt at navngive deres kedler, og således også hos Warner Edwards. At navnet faldt på ´Curiosity´ har en ganske bestemt årsag: Da kedlen ankom til Falls Farm, skulle man jo have støbt cementgulvet færdigt omkring kedlen efter montering. Da man kom næste morgen, var der små aftryk af nysgerrige kattepoter i den våde cement – og så enkelt kan man finde et navn og skabe en historie at fortælle sine kunder.
Øvrige produkter Warner Edwards Dry Gin 44% 70cl
Warner Edwards Elderflower Gin 40% 70cl
Warner Edwards Melissa Botanical Garden Gin 43% 70cl
Warner Edwards Sloe Gin 30% 70cl
© Copyright: Carsten Hering Nielsen for Mac Y A/S
Dagens citat:
- "A good book holds you down. It´s an anchor that keeps you from getting up and having another gin and tonic." - Roy Blount, Jr. - amerikansk skribent og humorist
Ginfakta:
I dag bliver det helt klassisk: London Dry Gin. Modsat hvad mange tror, så er der ikke tale om en geografisk oprindelsesbetegnelse, men om en stil. Man skal altså være mere opmærksom på ordet Dry end på stedet London. Man kan med andre ord lave London Dry Gin andre steder end i London, men til gengæld skal den være Dry – Tør. Knastør. Efter et par drinks, er der mange der fniser og synes at det er underligt at noget der er vådt kan kaldes tørt, men det har nu sin helt egen forklaring, der går på mængden af restsukker i drikken. Når man laver spiritus er målet som bekendt at få brugt – eller omdannet – alt sukkeret til alkohol – hvorved der teknisk set ikke er mere sukker tilbage. Når sukkeret er borte kan alkoholen ikke længere være sød, og er derfor – ifølge sprogbrugen indenfor vin og spiritus: Tør. Der er så forskellige muligheder for at tilsætte sødme efterfølgende, men for London Dry Gins vedkommende, må dette maksimalt udgøre 0,1 gram sukker per liter færdig gin – og det er så godt som ingenting, når man tager i betragtning, at smagsgiverne også kan bidrage med en lille smule naturlig sødme.
Når alt det er sagt, så er der yderligere et par regler, som en London Dry Gin skal overholde. For det første er der tale om en destilleret gin, hvor alle smagsgiverne skal være destilleret med i kedlen. Desuden skal der destilleres op til over 70% ABV. Efter destillering må der alene tilsættes vand, sukker (i praksis næsten ingenting), og ren alkohol. Sidstnævnte alene for det tilfældes skyld, at smagen af de medgåede botaniske smagsgivere er for kraftig, og skal reduceres i intensitet. Endelig skal slutproduktet holde en samlet alkoholprocent på minimum 37,5%.
Produkt
Hayman´s London Dry Gin 47% er en Premium Gin af højeste kvalitet, lavet af Hayman Distiller´s. Den kan ses som kulminationen på Master Distiller Christopher Haymans mere end 40 års erfaring med at distillere gin. Når vi i dag smager den i det forstærkede udtryk på 47% ABV, kan vi tydeligt mærke den højere koncentration - der er ganske enkelt mere af det hele. Hayman’s London Dry Gin reflekterer Christopher Haymans overbevisning om at den traditionelle, klassiske ginstil stadig er den bedste. Vi er i øvrigt enige, selv om vi godt kan lide de mere moderne gin også. Hver ting til sin tid! Hvor Hayman´s Family Reserve Gin (som vi smagte for en uge siden) havde fremtrædende noter af koriander og enebær, er der i Hayman’s London Dry lagt mere vægt på citrusfrugterne, der således bliver den dominerende note i duften.
Mac Y anbefaler, at du nyder dagens gin med Thomas Henry Tonic og garnerer med citronskal.
Producent
En familie, der har produceret gin siden 1863 er man nødt til at tage hatten af for. Hayman er klassisk i stilen og samvittighedsfuld i måden at drive tradition og forretning videre på – kort sagt: Engelsk når det er allerbedst.
Dagens citat:
- "I work for three or four hours a day, in the late morning and early afternoon. Then I go out for a walk and come back in time for a large gin and tonic." - J.G.Ballard - britisk science fiction forfatter
Ginfakta
Nu hvor vi i går fik taget hul på de formelle krav til London Dry Gin, hvad så med, at vi også lige tager et par definitioner mere? Den første må så helt basalt være, at få afklaret hvad gin er, og det er faktisk ret enkelt. Gin er en spiritus på minimum 37,5% alkohol, der smager af enebær. Derudover er det et krav, at det er lavet på basis af en smagsneutral spiritus på minimum 96% - ikke langt fra det vi normalt ville kalde finsprit. Smagsgiverne kan være både naturlige og kunstige aromaer. Denne type gin kaldes også i folkemunde for Bathtub Gin (badekarsgin), fordi man kan fremstille det i husholdningen ved at hælde sprit i et badekar, og kyle nogle enebær bagefter. Efter det så har trukket i noget tid, hældes det af, sødes eventuelt lidt, og så har man gin. Der er altså ingen krav til destillering – men det forbedrer produktet. Det må du imidlertid vente med at høre mere om til i morgen.
Produkt
Dagens gin er fra Mallorca, og er således en gin i spansk - eller lidt bredere betegnet: middelhavsstil. Det betyder, at den er relativt aromatisk og elegant, med smagsgivere som enebær, rosenblade, koriander, kardemomme, mandarinskal, agurk, appelsinblomst, citronskal, lakrids og hindbær. For, at det ikke skal være nok, så har man også kombineret med en række meget aromatiske smagsgivere, der alle gror på Mallorca: Appelsin, kamille, rosmarin, melisse, citronverbena, fennikel, mynte og citron.
Når du nyder Fever Island skal du tænke på hvilket klima den er skabt til: Varme sommerdage, hvor man gerne vil have en stor, kold forfriskning til at køle kroppen ned. Det betyder masser af is og en passende let tonictype, så du ikke overdøver finesserne i dagens gin.
Mac Y anbefaler, at du nyder dagens gin med Franklin Lemon og garnerer med hindbær.
Dagens citat:
- "You´d learn more about the world by lying on the couch and drinking gin out of the bottle than by watching the news." - Garrison Keillor, amerikansk forfatter og humorist
Ginfakta
Basedestillat – Vi har flere gange i løbet af denne kalender refereret til basedestillatet. Måske det er på sin plads at udfolde det begreb lidt, så du ikke behøver at undre dig over hvad det betyder, næste gang du læser om det: Som vi har beskrevet i definitionerne af gin, er de fleste af dem lavet ved, at man gendestillerer et basedestillat. Normalt er basedestillatet lavet af landbrugsprodukter, som destilleres til en neutral spiritus på omkring 96% ABV. Man ’skærer spiritussen’ ned til omkring 60% (nogle gange lavere) ved at blande vand i. Selv om man kalder det for neutral spiritus, så er der alligevel en lille forskel i smag og opførsel sammen med smagsgiverne, så der er virkelig noget for nørder at gå i gang med.
Landbrugsprodukter defineres normalt som ’noget, der har groet i jorden’, og det gælder altså forskellige kornsorter, kartofler, m.v. Der er også nogen, der bruger frugter fra ’noget, der har groet i jorden’, så som æbler og druer – men der er der lidt uenigheder blandt fans og fundamentalister, idet der naturligvis sker en ændring i smagen, når man ændrer basedestillatet. For mange af de små producenter er det det, det hele går ud på. De ændrer på elementerne, og får så præcis den smag i ginnen, som de foretrækker.
Produkt
Forest Dry Gin er lavet på et korndestillat, som er destilleret fire gange på en traditionel kobberkedel. Enebær står centralt i alle Forests gin, men hver årstid vil have sit eget særpræg som et resultat af hvilke botaniske smagsgivere, der er i sæson. Der er ikke tilsat sødme, og det er alene de anvendte økologiske ingredienser, der giver Forest Dry Gin sin bløde og runde smag.
Smagen i Winter er totalt Old School, med masser af enebær og udtalte overtoner af masser af citrusfrugt.
Mac Y anbefaler, at du nyder dagens gin med Thomas Henry Tonic og garnerer med en kvist rosmarin.
Producent
Tanken bag Forest Spirits-projektet har hele tiden været at skabe en serie rene spiritus, der kombinerer enebær med lokalt producerede ingredienser, og hvor hele destillations- og produktionsprocessen udføres på selve ejendommen. Skovejendommen omfatter 3,5 hektar jord, hvor botaniske smagsgivere som bergamot, korianderfrø og kvan, samt pærer, æbler og lavendel produceres på økologisk vis. Michelin-niveauet fra Jurgen Lijcops restaurant The Glorious i Antwerpen er taget med til Forest Spirits Gin, som fremstår virkelig velbalanceret.
Dagens citat:
- "A perfect Martini should me made by filling a glass with gin then waving it in the general direction of Italy." - Noel Coward, engelsk dramatiker og manuskriptforfatter
Ginfakta
Negroni: Her i de sidste indkøbsdage op mod jul er det på tide at vi lige får støvet et par klassiske cocktailopskrifter af. I dag gør vi det med en af de helt store klassikere, nemlig Negroni. Denne cocktail af italiensk oprindelse er så populær, at der i barkredse ligefrem er tilegnet en hel uge til dens ære, der praktisk nok hedder Negroni-week.
Historien om Negroni er, at den italienske greve Camillo Negroni en dag kom ind på sit stamsted, Bar Casoni i Firenze, og bad om at få tunet sin normale cocktail – en Americano – normalt bestående af Campari og Martini Rosso (rød vermouth), toppet op med danskvand. Bartenderen var hurtig på aftrækkeren, og skiftede danskvand ud med gin, og bum – en ny klassisk cocktail var født. Du kan stadig nå at købe de øvrige ingredienser, og servere en Negroni til dine gæster – enten til jul eller til nytår. Normalt laver man en Negroni i tre lige dele 1:1:1 – men hvis du bruger dagens gin, Portobello Road No. 171, går det nok ikke helt galt hvis du tilsætter 1½:1:1. Så smager den ekstra dejligt. God fornøjelse.
Produkt
Portobello Road No. 171 er en rigtig ’Bartender’s Gin’. Den er skabt af den legendariske London-bartender Jake Burger, sammen med forretningspartneren Ged Feltham.
Det er en ren og krydret gin, med godt med krydderi, og en let olieret mundfornemmelse. De inkluderede smagsgivere er enebær, citronskal, bitter appelsinskal, korianderfrø, irisrod, kvanrod, kassiabark, lakridsrod og muskatnød. Dens absolutte forcer er som cocktailbase i de store klassiske gincocktails Negroni og Martini. Drikker du den med tonic, så husk at tilføje godt med citrus, da den ellers godt kan få en lidt kort afslutning. Fungerer bedre med Sicilian Lemonade – eller lignende citrusbaseret sodavand.
Mac Y anbefaler, at du nyder dagens gin med Thomas Henry Tonic og garnerer med en skive grapefrugt.
Producent
Som nævnt er det Jake Burger og Ged Feltham fra baren The Portobello Star, på Portobello Road 171 i Notting Hill i London, der står bag Portobello Road No. 171. De driver også The London Ginstitute, hvor man kan lære alt hvad der er værd at vide om gin. Ginstituttet ligger praktisk nok oven over baren. Portobello Road No. 171 bliver lavet efter deres specifikationer på Thames Distillers af ginmesteren Charles Maxwell. Kig forbi næste gang du er i byen. Du kan eventuelt kombinere med et besøg på et af de andre berømte ginsteder – nåja, hvorfor egentlig ikke bare gøre det til hele turens formål. Hils!
Dagens citat:
- "You can no more keep a Martini in the refrigerator than you can keep a kiss there. The proper union of gin and vermouth is a great and sudden glory; it is one of the happiest of marriages on earth and one of the shortest-lived." - Bernard DeVoto, amerikansk historiker og forfatter
Ginfakta
En Martini – eller for fuldstændighedens skyld: en Dry Martini – er en anden af klassikerne, når valget skal falde på en gincocktail. Bevares, James Bond har forsøgt at overtale os om, at der skal vodka i, i stedet for Gin – men det skyldes vel en kombination af alkoholisme og product placement. En Dry Martini er med Gin. Punktum.
Den er opfundet i slutningen af 1800-tallet – og der lader til at være nogenlunde enighed om, at den først til at servere den var bartenderen Thomas Stuart på The Savoy Hotel i London. Året er 1896. Imperiet er i opbrud, og der er mange grunde til at snuppe sig en opstrammer. Mange har det imidlertid lidt stramt med Martinien. Det kan skyldes fire ting: Den anvendte gin; den anvendte tørre, hvide vermouth; forholdet imellem dem; og måden den er mikset på. Når du skal finde din egen foretrukne opskrift, så begynd med en klassisk tør gin – for eksempel som dagens gin. Køb en flaske Noilly Prat Dry Vermouth – blandt kendere den ultimative til formålet. Vær meget nøje med at måle ingredienserne op. 5cl gin til 1 cl Noilly Prat. Lav så din Martini i tre udgaver: En der er rørt; en der er rystet; og en der er hældt fra glas til glas. Skal det være helt metodisk, så lav seks udgaver: tre, hvor du mikser dem uden is inden du hælder i glasset, og tre hvor isen er med hele vejen. Derefter kan du begynde at ændre på det indbyrdes forhold mellem gin og vermouth. Seks nye forsøg. Derefter kan du ændre valget af gin – eller af vermouth – blot du husker at lave seks nye forsøg med hver. Eller også kan du gå på bar – spørge hvad de bruger og i hvilket forhold – og hvis det smager godt, så prøv om du kan genskabe cocktailen derhjemme. Vi går vinteren i møde – det er altid godt, at have noget at arbejde med, i den mørke tid.
Produkt
Dagens gin er baseret på ni forskellige botaniske smagsgivere, udover enebær, er det blandt andet kardemomme og muskatnød. Det er den samme gin som danner base for de øvrige ginudtryk vi har smagt fra Warner Edwards gennem denne julekalender. Ved at smage dem i den rækkefølge vi har gjort, har du haft muligheden for at danne dig et indtryk af Warner Edwards’ husstil, hvor grundlaget altså er dagens gin. De øvrige udtryk har så udviklet sig yderligere i forhold til hvilke smagsgivere de er baseret på. Prøv den i en Dry Martini, og du synger!
Mac Y anbefaler, at du nyder dagens gin med Thomas Henry Tonic og garnerer med appelsinskal eller en skive appelsin.
Producent
Selv om Warner Edwards forsøger at gøre tingene så traditionelt og lokalt som muligt, så er der stadig plads til at lege. Legepladsen for nogle af firmaets ansatte hedder ’Satisfaction’ og er en relativt nyinstalleret 50-liters kedel, der kom på plads på destilleriet i november 2016. Det fremgår ikke af firmaets materiale hvordan det navn kom i stand, men det sigter måske til, at man med den lille kedel er i stand til at lave flere smagseksperimenter med mindre portioner af smagsvarianter, skabt på basis af gårdens botaniske have, og nærmeste omegn.
Dagens citat:
- "I´ve never felt scared of flight, ever. It´s really weird. I don´t know. They stick a gin and tonic in your hands and I just think, Life is good!"
Ginfakta
ABV: Du har sikkert lagt mærke til, at vi her i kalenderen har brugt begrebet ABV en del gange. Det angives i procent, og betyder Alcohol By Volume – eller alkohol efter mængde – på dansk alkohol efter volumenprocent. Sagen er den, som med alle andre ting indenfor kemien og fysikken, at vægten er forskellig, alt efter hvilken væske man måler på. Det er det vi kalder massefylde. En liter alkohol vejer cirka 800 gram, hvilket er væsentligt mindre end en liter vand, der vejer cirka 1.000 gram. Er en gin på 40% ABV, så er det altså 40% af mængden i flasken, der er (ren) alkohol.
En anden måde at opgøre alkoholindhold på er det, der hedder ABW – Alcohol By Weight – men det må du spørge Onkel Google om, hvis du vil vide mere.
Produkt
Basedestillatet er lavet i England, af firmaet Langley Distillery i Birmingham, og laves på et hundrede år gammelt destillationsapparat - en af de ældste kobberkedler der stadig producerer spiritus.
Ginnen bliver derefter eksporteret til Spanien, hvor der tilføjes en række botaniske smagsgivere med oprindelse i Spanien, herunder appelsinskal, mandel og den centrale ingrediens ´Buddhas hånd´.
Buddhas hånd er en citrusart med små gule frugter, der ligner en lille hånd. Ifølge folkloren symboliserer de lykke og velstand. Den er meget velduftende og ikke så bitter som andre citrusfrugter, hvorfor den ofte bruges i gourmetdesserter, på grund af sin fine aroma og milde smag.
Botanic Gin Ultra Premium har en intens og elegant smag med en overvægt af citrusnoter fra Buddhas hånd, efterfulgt af søde appelsinnoter, indhyllet i eftersmag af blomster. Med tonic er den sublim – frisk og lang i smagen.
Mac Y anbefaler, at du nyder dagens gin med Franklin Indian Tonic og garnerer med limeskal.
Producent
Producenten bag Botanic-serien er Williams & Humbert. W&H er et spansk firma, der er kendt for sin produktion af fremragende sherry og brandy, men som også er hoppet med på ginbølgen. Williams & Humbert var i øvrigt nogle af de første, der introducerede aromaspray, så man i forbindelse med serveringen af sin gin kan få et frisk pust med aroma af Buddhas Hånd – den toneangivende citrusingrediens i Botanic.
Dagens citat:
- "For gin, in cruel sober truth, supplies the fuel for flaming youth." - Noël Coward, engelsk dramatiker og manuskriptforfatter
Ginfakta
Er der forskel på is? Ja! – og man skal bruge masser af is. Is isolerer sig selv, og smelter langsommere, hvis der er nok af den. Det er også sådan, at jo bedre isterninger, jo koldere is. Gode isterninger indeholder ikke luft, og kan kendes ved, at de er meget klare og gennemsigtige at se på. De er typisk også frosset hurtigere ind, hvilket altså er lidt det modsatte af hvad der sker med en isterningpose i en husholdningsfryser. Du kan dog selv gøre noget for at få dine isterninger gode. Læs din frysermanual og se hvor indfrysningsegenskaberne er størst. Prøv så at eksperimentere med, om det er isterningposer eller den gode gamle aluminiumsform som du har gemt fra Mormors fryser, der gør tricket. Hvis du vælger isterningposerne, så husk, at tommelfingerreglen siger: Jo større isterninger, desto bedre.
Produkt
Som vi tidligere har været inde på, er Makar Gin lavet på enebær og syv andre smagsgivere: sort peber, lakrids, rosmarin, korianderfrø, kassiabark, kvanrod og citronskal. Den giver en dejligt olieret og fyldig mundfornemmelse, som er lækker som den er. Men dagens gin er igen en lagret gin. Naturligvis igen fra Glasgow Distillery – og endnu mere olieret og fyldig i smagen. Denne gang er det helt og aldeles klassisk, med lagring i ti uger på friske 50-liters fade lavet af Slovensk egetræ – kort sagt: Gin som det smagte før man havde rustfri ståltanke og syrefast plastik at opbevare sine produkter i. Direkte på fad efter destillering, og (måske) lidt nedvanding med noget godt kildevand inden det blev drukket. Man skal altid være lidt varsom med sin mikser, når man har at gøre med gin, der har ligget på fad. Prøv dig frem, og vær både opmærksom på hvad der virker, og hvad der ikke virker (og gør det så aldrig igen).
Mac Y anbefaler, at du nyder dagens gin med Thomas Henry Ginger Ale og garnerer med lime.
Producent
Makar har noget med tallet syv. Der er syv forskellige botaniske smagsgivere, der omgiver de bærende enebær i ginnen, og den bliver destilleret syv gange i en kobberkedel med navnet ’Annie’, efter en af stifterne, Liam Hughes’, bedstemor. Hun var den første til at kickstarte holdets passion for innovation og kvalitet. Egentlig er Glasgow Distillery byens første maltwhiskydestilleri i mere end 112 år. Cashflow er kritisk, når man begynder en ny virksomhed, så mens whiskyen ligger på egetræsfade og venter på at blive gammel nok til at kunne sælges – så producerer man gin, der hurtigt kan omsættes og blive til penge til løn og betaling for de løbende daglige omkostninger.
Dagens citat:
- "I like to have a Martini, two at the very most. After three I´m under the table, after four I´m under my host." Dorothy Parker, amerikansk lyriker og kritiker
Ginfakta
Vi slutter hele denne kalender af med den mest udbredte og klassiske gincocktail: Gin & Tonic. G&T som den også kaldes internationalt, er i virkeligheden historien om, hvordan helheden bliver større end summen af dens elementer. Det er nemlig sådan, at der er et kemisk slægtskab mellem ginnens indholdsstof, alfa-pinén, og tonicens indholdsstof, kinin. De smyger sig til hinanden i et perfekt makkerskab, og det er derfor Gin & Tonic bare virker helt fantastisk sammen.
Der er nogle få tommelfingerregler for at sin Gin & Tonic helt perfekt. Brug et rummeligt glas – gerne et stort rødvinsglas. Og man skal bruge masser af is. Nogen køler endda glasset ned, inden fylder det op, for at gøre det ekstra omhyggeligt. Så hælder man sit mål af gin ned over isen. Slyng eventuelt glasset, eller rør rundt, for at få kølet ginnen ned med det samme. Tilsæt din garniture, så ginnen kan nå at tage lidt fat i den, inden du tilsætter din tonic. Undlad helt bevidstløst bare at sætte lime til, fordi det nu engang er sådan man gør. Tag chancen med en af de andre citrusfrugter, og se hvor stor forskel der er imellem dem. Brug enebær, hvis du vil have mere af det hele. Brug andre bær, hvis du vil have et lille overraskende pop, midt i din drink. Vær også opmærksom på hvilken tonic du bruger til hvilken gin. Det er altafgørende, at du finder den balance, der passer dine smagsløg. Er du ikke så meget til kinin og sødme, så sørg for, at du vælger en af de usødede tonics man kan få – og at du vælger en af dem, hvor kininen er holdt lidt tilbage, for at give mere plads til ginnens udtryk. Skål – og god fornøjelse med eksperimenterne!
Produkt
City of London kaldes også The Square Mile – kvadratmilen – og relaterer sig således til størrelsen på City of London – omkring 2,6 kvadratkilometer. The Square Mile – eller blot ’City’ er den oprindelige, helt centrale del af byen, som ligger umiddelbart nord for Themsen mellem London Bridge og Blackfriars Bridge. Her boede engang over 130.000 mennesker, men i dag er det hele overtaget af banker og andre finansielle institutioner, samt, naturligvis Børsen – London Stock Exchange, så det er her de rigtig store finanstransaktioner foregår. Dagens gin er produceret helt klassisk, for at give hæder til denne oprindelige del af byen, hvor så meget foregår, og hvor en stor del af hele verdens magt er centreret – i hvert fald hvis man ser på den økonomiske del. Det er helt klassisk London Dry Gin ved en potent styrke, der nok kan bære en solid Gin & Tonic. Præcis som englænderne drikker den: Inden maden, netop hjemkommet efter en hård dag på arbejde – eller en hård julemåned med stress og jag. Nyd den – vi siger tak for denne gang. Glædelig jul og godt nytår!
Mac Y anbefaler, at du nyder dagens gin med Franklin Indian Tonic og garnerer med appelsinskal.
Producent
På COLD (en forkortelse af City of London Distillery) – er det som tidligere nævnt muligt for at komme på rundvisning på destilleriet. Men løjerne behøver ikke at stoppe der. Hvis man er en gruppe, eller hvis man er frisk på at koble sig på en eksisterende, er det nemlig også muligt, at komme til at prøve at destillere gin. Det må være et kommende mål for den ultimative drengerøvstur – eller som minimum et frirum, hvis man er med ægtefællen på shoppetur og bare ikke KAN holde flere stormagasiner og pussenussede småbutikker ud. Ind i en taxi, afsted til Bride Lane – du skal slippe omkring 60 kroner for en Gin & Tonic, og godt 200 kroner for en rundvisning.