Hans styrke og magt gav ham navnet "Dictador". Han var begejstret for mange ting i den nye verden – den lokale rom var også af hans interesse. Han beslutter at sætte sig på rom produktionen i området, så langt hans magt rakte. En sand Dictador.
En efterkommer – Don Julio Arangoy Parra – etablerede så Destilería Colombiana i 1913. Dette destilleri bliver herefter udvalgt som leverandør af rommen Dictador af et polsk selskab, som har afsøgt rommarkedet for netop denne romstil.
Dictador rom fremstilles ved gæring af en blanding af melasse og sukkerrørssirup.
Derefter bliver sukkerrørsvinen destilleret i 2 forskellige destillationskedler. Noget i traditionelle pot still kedler og noget i kolonnekedler. Begge typer bruges til rom af medium kompleksitet. Herefter fyldes det på egetræsfade, der bliver lagret efter solera metoden.
Dette er en af de få rum, hvor en smule af den lakridssmag, der findes i melassen er tilbage i den færdige rom. Meget lidt men meget delikat.
Fra destilleriet kommer også:
Dictador 12 yo
Dictador XO Insolent
Dictador XO Perpetual
Dictador CLARO
Dictador AMBER
Dictador ORANGE
Dictador CAFÉ
Dictador Rum The best of (fra udvalgte årgange, mellem 31 og 37 år gamle som er lageret i forskellige fade: Ex Bourbon, Sherry og Portvin)
På forsiden af æsken som rommen kommer i og på etiketten finder man portrættet af José Martí (født d. 28. januar 1853 – død. d. 19. maj 1895). Han var og er fortsat en cubansk nationalhelt og en vigtig figur i den latinamerikanske litteratur. I sit korte liv nåede han at bære mange ’hatte’. Han var blandt andet digter, essayist, journalist, revolutionær filosof, oversætter, professor, forlægger, og politisk teoretiker, og han var ligeledes en del af de cubanske frimurere.
Gennem sin litteratur og politiske aktivitet, blev han et symbol på Cubas kamp for uafhængighed mod Spanien i det 19. århundrede. Han blev efter sin død omtalt som " Apostel for den cubanske uafhængighedskrig", og han viede sit liv for at fremme frihed og politisk uafhængighed for Cuba. Han blev dræbt af spanske soldater under ”The Battle of Dos Ríos”, og hans død blev startskuddet til kampen for et uafhængigt Cuba for mange cubanske revolutionære, men også for de cubanere, som tidligere havde været tilbageholdende i kampen for et frit Cuba.
Han nåede dog aldrig at blive præsident, men rommen er ikke desto mindre en hyldest til ham.
’Presidente’ er en super god rom, skabt af cubanske rom maestros i Santo Domingo (Den Dominikanske Republik) i 1995, for at ære mindet om José Martí og 100 årsdagen for hans død.
Den er således blendet af Oliver & Oliver med base i Den Dominikanske Republik. Firmaet har ikke selv et destilleri. Deres spidskompetence er at opkøbe rom i Carribien og så blande den på bedste vis. Det er altid en hemmelighed hvilke rom, der indgår i de forskellige blends. Det er dog ikke nogen hemmelighed, at en stor del af rommen stammer fra Cuba, hvor Oliver familien har sine rødder, og havde et romdestilleri i slutningen af det 19. hundrede. Den øvrige rom er fra Panama, Trinidad, Colombia og Nicaragua, men en stor del kommer også fra deres egen ø, Den Dominikanske Republik.
Da de grundlagde firmaet, hyrede de nogle cubanske rommagere og fik lov til at købe omkring 100.000 liter god cubansk rom. Så med lidt god vilje kan man godt sige, at firmaet har gode cubanske rødder.
Fra samme blender findes også:
Opthimus Ron Dominicano solear 15 år
Opthimus Ron Dominicano solear 18 år
Opthimus Ron Dominicano solear 21 år
Opthimus Ron Dominicano solear 25 år
Opthimus barricas de Oporto Finish solear 15 år 43
Opthimus Malt Whisky Finish solear 25 år 43%
Presidente El Gran Ron del Caribe solear 19 år
Presidente El Gran Ron del Caribe solear 23 år
Rommen bag denne dags kalenderlåge er valgt af den italienske rom-købmand Fabio Rossi, som i 1999 startede sin romserie Rum nation.
Har startede som whiskykøbmand og lærte i Skotland at vurdere tønder med spiritus og forstille sig hvilke smage, de ville udvikle med flere års lagering. Denne erfaring tog han med sig til rommens verden og bruger nu mere tid på at strejfe rund i ”de varme lande” for at opstøve sine nye rom.
Han sætter ikke destillerinavn på sine flasker, men landet eller øen, hvor det er lavet angives. Det skyldes, siger han, at han ønsker at fremhæve den stil, som er den fremtrædende i området mere end det enkelte destilleri. Firmaet Mac Y, som har lavet denne romkalender er en af Fabios tætteste samarbejdspartner og over et godt glas rom, sker det, at han løfter sløret for, hvor han har fundet de enkelte tønder med rom.
Denne gang har Fabio Rossi været i Jamaica og kigge efter god rom. Denne fandt han ca. 60 km fra hovedstaden Kingston i den meget frugtbare dal Lluidas Vale, på destilleriet Worthy Park.
Plantagen har eksisteret siden 1670, hvor den Britiske diktator Oliver Cromwell gav den til Lt. Francis Price, som tak for hans store indsats i den britiske erobring af Jamaica i 1655.
Der har været sukkerplantage uafbrudt siden 1720 på de meget frugtbare jorde. Plantagen har været ejet af Clark familien siden 1918. Der dyrkes nu sukkerrør på 16 km2 men det er ikke nok til at holde sikkermøllen i fuld produktion, så af de 210.000 tons sukkerør, der årligt bliver brugt, kommer de 90.000 ton fra egen plantage - resten købes af nærlæggende bønder.
Af alle disse sukkerør kommer der 7- 8.000 ton melasse, som kan bruges til romproduktion. Melassen transporteres i rørledninger de 4 km fra sukkermøllen til destilleriet.
Der har været produceret rom fra 1740 til 1962, hvor destilleriet blev puttet i mølpose pga. overproduktion af rom i Jamaica. I 2004 besluttede Clark familien, at det igen var gunstige tider at lave rom og i 2005 stod et helt nye destilleri færdigt.
I starten blev der kun lavet rom, som blev solgt videre i store mængder uden noget navn på, såkaldt ”bulk rom”. I 2007 lavede de deres første mærkerom med navnet ”Rum-Bar Rum”.
De har en pot still kedel, som laver en kraftig og meget aromatisk rom.
Denne Rum Nation rom er destilleret og lagret i Jamaica i brugte amerikanske Bourbon fade, derefter er den sejlet til Piemonte i Italien, hvor Fabio har tappet den på prima egetræsfad, der kun har været brugt en gang til Oloroso sherry. En lille del af rommen kom på de langt sødere Pedro Ximenez fade. Her afrunder de rommen gennem 15 – 18 måneder.
Den er tappet ved 50% alkohol for at beholde den vitale styrke både af den kraftige pot stil rom og de fine noter af rosiner og kanel, som kendetegner denne ”Jamaican funkines”
En fyldig og stadig blød og fin rom, hvor den britiske Navy-rom stil bliver afdæmpet af Oloroso-fadet.
I denne kalenderlåge har vi ”storebror” til den rom vi fik den 1. december.
I 2005 startede importøren Mac Y med at lede efter en rom fra Mellem- eller Sydamerika, som var smagsmæssigt beslægtet med Ron Zacapa. Vi valgte vores italienske partner Fabio Rossi til opgaven. Fabio stod i forvejen for udvælgelsen af rommen til sin egen serie – Rum Nation. Den 16. juni 2006 søsatte vi den første Peru-rom, som en test. Det blev den 8 årige Peruano, Den klarede sig fremragende, og bliver på romsmagninger kåret til bedste køb til prisen. Så var vejen banet for storebror – Ron Millonario Reserva Especial Peru Solera 15. Efter den kom denne Ron Millonario XO Solera Reserva, som kan kaldes ”toppen af poppen” i Millonario familien.
Ron Millonario produceres på et destilleri i den nordlige del af Peru. Det har længe været en velbevaret hemmelighed, hvor det var, men nu har Direktør Fabio Rossi, uafhængig aftapper og bl.a. producent af "Rum Nation" serien afsløret, at der er tale om destilleriet Pomalca i Chiclayo, som ligger i det nordlige Peru.
Rommen laves et sted, hvor den lokale sukkerfabrik ikke er særlig effektiv. Det betyder, at der er en stor del "restsukker" i den melasse, der udgør grundstoffet til gæringen af rommen. Dette er en af de væsentligste årsager til den meget fyldige og kraftige rom, som tydeligst kommer til udtryk i den 8 årige Peruano i Rum Nation serien. Det er nemlig den samme "rå-rom", der bliver til "Rum Nation Peruano 8 år" og "Ron Millonario Solera 15 år Reserva Especial"
Destilleriet blev grundlagt i 1933 og benytter en destillationskolonne, som blev sejlet over fra Skotland. Først i 1950 blev Ron Millonario solgt på det lokale marked. Den var så dyr og eksklusiv, at de lokale bønder kaldte den for ”Ron Millonario” (en rom som kun millionærer har råd til).
Rommen modnes efter solera metoden:
Metoden baserer sig på, at man på et tidspunkt etablerer sin solera ved at placere tønder med rom i rækker oven over hinanden. Rommen i hver række har forskellig alder. Den yngste placeres i toppen og den ældste i bunden.
Det kan f.eks. være således:
Øverste række 3 Criadera - 2 år gammel rom
Næst øverst 2 Criadera - 6 år gammel rom
Næst nederst 1 Criadera - 9 år gammel rom
Nederste række Solera - 12 år gammel rom
Man tapper så fra bunden = solera (spansk for gulv).
Der aftappes fra de nederste tønder med jævne mellemrum, dog ikke oftere og mere end kun ca. 1/3 af tønden tappes i løbet af et år. Konceptet er så, at der fyldes op med rom fra rækken ovenover. Dvs. rom fra næstnederste række fyldes ned i nederste række. Den plads, der så opstår i næstnederste række, fyldes med rom fra næstøverste række osv. På den måde bevæger rommen sig gradvist fra øverste række ned igennem rækkerne. Den frie plads i den øverste række fyldes op med frisk rom destillat eller en særlig blanding, man laver af forskellige årgange fra tønder, som man har på det almindelige lager. Rommen i tønderne vil i løbet af kort tid være en blanding af rom, der har forskellig alder. Denne måde at lagre på gør, at modningsprocessen går hurtigere. I overført betydning hjælper den gamle rom, den nye med hurtigere at blive gammel. Dette sikrer også, at der over tid aftappes et ensartet produkt. Det er imidlertid ikke rigtig muligt at bevise, at rommen har en bestemt alder når den aftappes, da den med årene er et mix af mange forskellige rom, der med tiden er tappet ned igennem systemet.
Nogle påstår, at aldersbetegnelsen dækker over den tid, det mindst vil tage rommen at passere igennem systemet. Det virker imidlertid mere som om, at man beslutter sig for et tal, der svarer til, hvor lang tid en rom skal lagre på traditionel vis (i enkeltstående tønder) for at opnå samme modningsgrad.
Rommen har vundet en del internationale medaljer.Fra samme leverandør og destilleri kommer også:
Rum Nation Peruano 8 år (lillebror)
Ron Millonario 10th Aniversario Reserva
Ron Millonario 15 Solera Reserva (mellemste bror)
Vi har her endnu en rom fra den franske ø Martinique i Caribien. De har lavet et sæt regler for deres rom i samme tradition, som de har for Cognac og Champagne. De kalder deres stil for Rhum Agricole.
Her presser man sukkerrørene lige efter de er høstet og gærer sukkerrørssaften uden at udvinde sukkeret først. Metoden opstod i slutningen af 18. hundredetallet i Martinique. Her kunne de ikke sælge sukkeret på grund af meget lave sukkerpriser på verdensmarkedet, så de besluttede, efter forslag af Homère Clement, at lave rom af den friske sukkerrørs juice, uden at udvinde sukkeret først. Det var således ikke en beslutning ud fra kvalitet, men mere ud fra realitet. Franskmændene har dog lige siden hævdet, at det var for at få så meget smag som muligt i den færdige rom.
Der er dog en ulempe ved at bruge den friske sukkerrørssaft. Den skal presses ud af sukkerrørene meget få timer efter, at de er høstet, og kort efter presningen skal saften bruges i en gæringsproces, ellers sker der ændringer i saftens PH-værdi (surhedsgrad), som markant ændrer smagen. Producenterne af Rhum Agricole skal således være i besiddelse af relativt store anlæg til hurtigt at få gennemført forløbet, og de kan kun lave rom i den første halvdel af året, hvor de høster sukkerrør.
Rom på Martinique, som laves efter er sæt regler (AOC) er den mest ”ærlige rom” i verden. AOC reglen forbyder at tilsætte sukker og farvekaramel (e150) til den destillerede rom. Der må heller ikke fifles med alderen. Det er den yngste rom i blandingen, der sætter alderen på flasken.
På grund af produktionsmetoden og brug af en hel del franske egetræstønder, af samme slags som dem man bruger i Cognac produktion, får Rhum Agricole en vis lighed med Cognac både i duft og smag.
Rhum Agricol Martinique bruger også samme aldersbetegnelser, som vi kender dem fra Cognac:
VO mindst 3 år gammel
VSOP mindst 4 år gammel
XO mindst 6 år gammel
Det franske gendarmeri kontrollerer ydermere, at der ikke snydes med alderen. Så denne rom er altså mindst 3 år gammel.
Rommen kommer fra Destilleriet La Mauny i den sydlige del af Martinique
La Mauny Estate var grundlagt af Count de Mauny i 1749, han kom fra Normandiet i Frankrig, og de var en af de første der i 1800 tallet startede med at lave Rhum Agricole. De bruger normalt disse 3 typer egetræsfade til at modne deres rom:
Nye franske fade (400 l)
Ex-Cognac fade (Frankrig)
Ex-bourbon fade (USA)
I denne særlige aftapning, har de også anvendt portvinsfade og fade fra Moscatel vin.
De koldfiltrerer ikke deres rom, så alle de gode smagskomponenter kommer med i den færdige rom. Intet fjernes.
De laver 80.000 liter rom hvert år 55% hvid rom. Den er meget populær til Ti’ Punch som er den lokale romdrink.
”Dos Maderas” er spansk og betyder 2 slags træ/tønder, som henviser til måden rommen modnes på.
Master blenderen udvælger nøje de mest eksklusive rom fra Barbados og Guyana. Disse 2 lande har deres egen romstil, da de kan lave rom på 2 forskellige destillationssystemer. Den kraftige og aromatiske rom laves på pot still destillationskedler, som vi kender fra whiskyverden. Derudover laves der en mere blid og afrundet rom på mere moderne kolonnedestillationsanlæg. Begge typer rom indgår i blandingerne fra både Guyana og Barbados. Når den ønskede blanding er fundet, lagres rommen 5 år i Caribien.
Efter denne del af lagringsprocessen, bliver blandingen sejlet over Atlanten til Williams & Humbert i Spanien, hvor anden del af lagringen begynder. Williams & Humbert laver forskellige sherryvin. I den forbindelse bliver der en del brugte sherrytønder tilovers. De bruges så til at efterlagre rommen på.
Rommen bliver nu lagret 3 år i særligt udvalgte egetræs fade, som tidligere har været brugt til at modne den internationale prisvindende sherry ”Dos Cartados” Oloroso. Sherryen skal have en alder på 20 år før den er klar til aftapning. Det er de tømte sherryfade, der så fyldes med rom. Rommen udtrækker så resterne af sherryen og andre smagsstoffer fra egetræsfadene, der er lavet af det bedste spanske egetræ.
Efter 3 år i disse fade skiftes rommen igen. Nu flyttes de til sherryfade, der før har indeholdt Don Guido sherry (Pedro Ximénez), som er en 20 årig sød og kraftig sherry. Det giver en fyldig sødme til rommen. Denne unikke sammensmeltning af kulturer giver Dos Maderas en harmonisk og afrundet smag.
Sherryhuset blev grundlagt i 1877 af Sir Alexander Williams, en stor beundrer og connaisseur af sherry – og Arthur Humbert, specialist i internationale relationer. Huset har vundet stor anerkendelse for deres sherry, brandy og rom. I 1974 byggede de nye lagerhaller, som nu dækker et areal på størrelse med 15 fodboldbaner.
Dos Madera findes også i disse 3 aftapninger:
Dos Maderas 5+3
Dos Maderas Seleccion
Dos Maderas Luksus
Rommen bag denne dags kalenderlåge er igen valgt af den italienske rom-købmand Fabio Rossi, som i 1999 startede sin romserie Rum nation.
Han startede som whiskykøbmand og lærte i Skotland at vurdere tønder med spiritus og forstille sig, hvilken smag de ville udvikle med flere års lagering. Denne erfaring tog han med sig til rommens verden og bruger nu mere tid på at strejfe rundt i ”de varme lande” for at opstøve sine nye rom.
Han sætter ikke destillerinavn på sine flasker, men landet eller øen, hvor det er lavet angives. Det skyldes, siger han, at han ønsker at fremhæve den stil, som er den fremtrædende i området, mere end det enkelte destilleri. Firmaet Mac Y, som har lavet denne romkalender er en af Fabios tætteste samarbejdspartner og over et godt glas rom sker det, at han løfter sløret for, hvor han har fundet de enkelte tønder med rom.
Denne rom kommer fra Guadeloupe, som er en samling af franske øer i Caribien på størrelse med Lolland og Falster tilsammen. Her har Fabio i årevis haft gode relationer til Familien Reimoneq, som driver et destilleri af samme navn. Her er faderen Leopold på 80 år nu gået på pension, og har overladt destilleriet til sine sønner. Leopold siger, at hans familie er knyttet til Danmark, men præcis hvordan fortaber sig lidt i historien.
Denne rom er lavet på friskpresset sukkerrørs saft og derfor en ”Rhum Agricole” landbrugsrom. Det er et frisk blend af rom med en alder på mellem 3 og 5 år gammel. Det er lageret på franske egetræsfade og ikke tilsat sukker og opleves derfor ofte meget ”cognac agtigt”.
Fra samme destilleri findes også en helt frisk Agricole rom, som givet et godt spark til en Ti’ Punch, som de lokale drikker ved alle lejligheder:
Rum Nation - Guadeloupe Blanc Rhum Agricole 50%
Cihuatán destilleriet med deres tilhørende sukkerrørsmarker og sukkermølle ligger i El Salvador ved foden af bjerget Guazapa.
Bjerget ligner en sovende kvinde i silhuet, og Cihuatán betyder netop ”landet under den sovende kvinde’ på Nahuat-stammens oprindelige sprog. Det siges, at denne sovende kvinde, svæver over markerne ved bjergets fod, og giver dem næring og liv.
Dette er El Salvadors eneste destilleri og er ejet på ”folkeaktier” af 400 forskellige ejere. De laver rom, som de fleste lande i Mellemamerika. Rommen laves på den melasse, der er til overs efter sukkerproduktion. Sukkerrørene vokser i vulkansk jord, som er meget næringsfuld og som giver saft og kraft til rommen. Den gæres i store gærtanke i 24 timer og destilleres på moderne kolonneanlæg, der fjerner uønskede smagsnoter. Herefter lagres rommen på fade, der tidligere har indeholdet amerikansk Bourbon whisky. Denne udgave er lageret i 8 år.
Fra samme destilleri får også
Cihuatán Ron de El Salvador 12 år.
Rommen bag denne dags kalenderlåge er igen valgt af den italienske rom-købmand Fabio Rossi, som i 1999 startede sin romserie Rum nation.
Traditionelt kalder man Barbados for ”rommens vugge”, da de ældste fortegnelser om rom stammer fra 1640 fra netop denne ø. På det tidspunkt kaldte man rom for ”Kill devil – ”dræber djævel” fordi den smagte så forfærdeligt og kun blev drukket af slaver. Den blev kun lavet og drukket, så de kunne holde deres forfærdelige liv ud. Den fik sit navn ”Rum” fra den lokale dialekt, hvor betegnelsen ”Rumbullion” betyder tumult og slagsmål. Det opstod jo som følge af drikkeriet.
Der er 4 destillerier på Barbados, som alle laver en speciel romstil, som kaldes ”Barbados stil. Den er opstået, fordi de kan lave rom på 2 forskellige destillationssystemer. Den kraftige og aromatiske rom laves på pot still destillationskedler, som vi kender fra whiskyverden. Derudover laves der en mere blid og afrundet rom på mere moderne kolonnedestillationsanlæg. Begge disse typer rom indgår i Barbados rom.
Blandingen og lagringen fremmer noter af karamel, vanilje og som noget særligt for Barbados: kokos.
Denne rom er lagret i de fleste af sine 10 år, i brugte tønder fra den amerikanske Bourbon industri og så de sidste 12 – 18 måneder i tønder, der har været spansk brandy i.
En let og sommerlig rom, som er meget let at drikke. Med sine urter-noter lægger den sig et perfekt sted midt mellem Agricole rommens tørre stil, og den mere sødmefulde spanske romstil.
Fra Rum Nation og samme destilleri findes også:
Rum Nation - Barbados 10 år 40%.
Her er endnu en rom, der ikke kommer fra Caribien.
Lige som rommen fra kalenderlåge nr. 4, kommer denne rom fra den lille ø i det Indiske Ocean, Mauritius. Øen ligger længere ude i det Indiske Ocean end Madagaskar.
Øen har været kendt af araberne siden 900-tallet. Portugiserne kom som de første europæere til øen i 1505. Hollænderne koloniserede øen i 1638, og de opkaldte øen efter prins Morits af Nassau. Hollænderne drog fra øen nogle årtier senere. I 1700-tallet var øen under fransk kontrol. Franskmændene indførte de første sorte slaver til at producere sukker fra sukkerrør. Førhen var øen stort set ubeboet.
I 1810 indtog Storbritannien øen i forbindelse med Napoleonskrigene. Øen blev britisk, og briterne beholdt kontrollen frem til uafhængigheden i 1968.
Der er flere rom destillerier på Mauritius, nogle producerer rommen på baggrund af frisk sukkerrørssaft også kaldet Rhum Agricole og andre anvender affaldsproduktet fra rørsukker, kaldet melasse baseret rom.
Rommen laves på destilleriet Grays, som selv markedsfører en rom med navnet ”New Grove”.
Grays har deres egne sukkerrørsmarker og deres egen sukkerfabrik. De udnytter derved den melasse, der bliver tilbage, når man har udvundet rørsukkeret. Melassen bliver gæret og destilleret.
Den færdige rom lageres i forskellige typer egetræsfade: Nye franske egetræsfade. Ex Cognac fade og brugte Ex amerikanske Bourbonfade.
Rommen er et blend af fade, der har lageret i henholdsvis 5, 8 og 12 år.
Rommen er opkaldt efter en uddød fugleart fra Mauritius ”Dodo” som på dansk kaldes en Dronte. Navnet betyder ”sinke” eller ubegavet. Det skyldes at fuglen var frygtløs trods det, at den ikke kunne flyve og derved ikke kunne flygte fra mennesker. Når den nåede en højde på omkring en meter, var der meget kød på den og de lokale jægere efterstræbte den, som et nemt bytte.
Fuglen blev udryddet allerede i 1861 og der findes ikke længere udstoppede eksemplarer, da det sidste brændte i 1755. Nu findes den kun gengivet i tegninger.
Det er tredje udgave af ”Dos Maderas”- en rigtig ”storebror”
”Dos Maderas” er spansk og betyder 2 slags træ/tønder, som henviser til måden rommen modnes på.
Master blenderen udvælger nøje de mest eksklusive rom fra Barbados og Guyana. Disse 2 lande har deres egen romstil, da de kan lave rom på 2 forskellige destillationssystemer. Den kraftige og aromatiske rom laves på pot still destillationskedler, som vi kender fra whiskyverden. Derudover laves der en mere blid og afrundet rom på mere moderne kolonnedestillationsanlæg. Begge typer rom indgår i blandingerne fra både Guyana og Barbados. Når den ønskede blanding er fundet, lagres rommen 10 år i Caribien.
Efter denne del af lagringsprocessen, bliver blandingen sejlet over Atlanten til Williams & Humbert i Spanien, hvor anden del af lagringen begynder. Williams & Humbert laver forskellige sherryvin. I den forbindelse bliver der en del brugte sherrytønder tilovers. De bruges så til at efterlagre rommen på.
Rommen tappes over på en meget lille pyramide af egetræsfade. Faktisk kun 10 fade. Alle lidt større end de fade vi kender fra Carribien, idet de hver især rummer 600 liter.
Disse sherryfade har før indeholdt Don Guido sherry (Pedro Ximénez), som er en 20 årig sød og kraftig sherry. Det giver en fyldig sødme til rommen. Denne unikke sammensmeltning af kulturer giver Dos Maderas Luxus en harmonisk og afrundet smag.
Hver år tappes der kun få flasker af de nederste 4 tønder, og så fyldes de op med rom fra laget oven over. Disse tønder fyldes så fra den øverste tønde, der fyldes med ny rom.
Rommen ”siver” således, langsom fra toppen til bunden.
Sherryhuset blev grundlagt i 1877 af Sir Alexander Williams, en stor beundrer og connaisseur af sherry – og Arthur Humbert, specialist i internationale relationer. Huset har vundet stor anerkendelse for deres sherry, brandy og rom. I 1974 byggede de nye lagerhaller, som nu dækker et areal på størrelse med 15 fodboldbaner.
Dos Madera findes også i disse 3 aftapninger:
Dos Maderas 5+3
Dos Maderas 5+5
Dos Maderas selection
Kommentar
Prøv engang at smage ”Don Guido Pedro Ximenez VO 20 år” som er den sherry, der bliver tappet fra tønderne, før der hældes rom i. Det er flydende slik!
Rommen bag denne dags kalenderlåge er endnu en gang valgt af den italienske rom-købmand Fabio Rossi, som i 1999 startede sin romserie Rum Nation.
Denne gang er han taget uden for Caribien og har besøgt den lille franske ø Reunion, som ligger i det Indiske Ocean mellem Mauritius og Madagaskar. Øen er lidt mindre end Fyn og har ca. 850.000 indbyggere. Det er et fransk oversøisk territorium, som oprindeligt blev opdaget af portugiserne i 1513. Øen var ubeboet og de første indbyggere kom med franskmændene i 1642.
Øens primære økonomi stammer fra dyrkning af sukkerrør til sukker produktion og næststørste indtægtskilder er nu turisme. Denne rom kommer fra destilleriet Savanna som er grundlagt i 1870. Dette destilleri producerer rom både på den friske sukkerrørssaft (Rhum Agricole) og på basis af melasse (Rhum Industrielle som det hedder på fransk).
Denne rom er lavet som Rhum Agricole og er lageret på Reunion i 7 år, før den er sejlet til Italien og tappet på flaske hos Rum Nation.
Fabio Rossi fortæller, at destilleriet ligger lige ved vandet og at han har valgt de tønder, der har ligget tættest på stranden, så de har været mest eksponeret for salt og havluft.
Fra samme destilleri findes der også:
Rum Nation Rare Rums - Savanna (2001-2016) #29
Rum Nation Rare Rums - Savanna (2006-2016) #674
Som begge er lavet på melasse
Rommen bag denne dags kalenderlåge er endnu en gang valgt af den italienske rom-købmand Fabio Rossi, til hans romserie Rum nation.
Denne gang kommer rommen fra den mellemamerikanske stat Panama. Rommen her er lavet på landet største romfabrik Varela Hermanos, som selv laver romserien Abuelo.
Her har Fabio købt nogle tønder rom, der har ligget og modnet på brugte amerikanske Bourbonfade. I dette tilfælde fade, der før har været Jack Daniels Whisky i. De har ligget i Panama i 10 år før de er flyttet til Italien for at blive tappet.
Destilleriet er startet med hjælp fra masterblender og romproducenter fra Cuba og de holder normalt en mellemsød stil. I denne rom er Rum Nation gået over i den latinamerikanske lidt sødere stil, som vi kender den fra Venezuela.
Landet består af 9 større øer samt 300 mindre øer og atoller af vulkansk eller koral oprindelse. Af disse er kun de 100 beboet. Tilsammen fylder det halvdelen af Danmark, men der er kun 900.000 indbyggere. Øerne ligger vest for Australien og nord for New Zealand.
De første indbyggere på Fiji kom fra Sydøstasien længe før øerne blev opdaget af europæiske opdagelsesrejsende i 1700-tallet. Øerne blev en britisk koloni i 1874. I 1970 blev Fiji uafhængig.
Sukkerørene kommer naturligt fra denne del af verden og kun ved Christoffer Columbus’ hjælp er sukkerrørene kommet til Caribien. Her på Fiji dyrker man store mængder sukkerrør, primært for at sælge sukkeret, men der produceres jo også meget melasse, som kan bruges til at lave rom.
Der er kun et destilleri i landet nemlig ”South Pacific destilleri”. Det blev først bygget i 1981 og er dermed stadig et nyere destilleri. De destillerer deres rom på både klassiske pot stills, som vi kender fra whisky verdenen, hvilket giver en meget kraftig og fyldig rom med en vis kant. De anvender også et kolonnedestilleringsanlæg med 3 kolonner, hvilket giver en lettere rom. Selvom det ikke fremgår af flasken, er der nok tale om et blend af begge dele. Denne aftapning er fortyndet til 40%, hvilket gør den noget blødere. Det er dog stadig en rom, der hører til den engelske stil.
Fra Fiji findes også:
Selected by Berrys Finest Fijian Rum - cask #23 46%
Her er endnu en rom fra A.H. Riises sortiment. Den første var i låge nr. 2. Dette rommærke er skabt som en hyldest til én af de mest markante og entreprenante Danskere, Apoteker og Etatsråd. Der er således tale om en rom, der er udviklet specielt til det danske og europæiske rommarked i dag. De ligger alle til den ret søde side og nyder stor popularitet, specielt hos nye romdrikkere.
Der var internationalt format over København da byen i 1888 var vært for den store Nordiske Industri-Landbrugs & Kunstudstilling. Udstillingen åbnede den 18. maj på et areal, som dækkede den nuværende Rådhusplads, Tivoli og Industriforeningens bygning.
A.H. Riise deltog også på den store Nordiske Udstilling på den Vestindiske pavillon med sin rom og blev der belønnet med en medalje for “Ypperligt” produkt. Det er denne hæder og begivenhed, som vi fejrer med lanceringen af denne specielle 1888 Gold Medal Edition Rum. Der er senere blevet lidt tvivl om, at der ikke var tale om en sølvmedalje. Men uanset dette er denne rom lavet for at minde om denne anledning. Den smager således ikke som den oprindelige rom.
Den første Apoteker på Skt. Thomas var Cand. Pharm Albert Heinrich Riise, som ved Kongelig resolution i 1838 fik privilegium på at drive Apotek i hovedstaden på Dansk Vestindien, Charlotte Amalie.
A.H. Riise stammede oprindeligt fra Ærø, hvor han blev født den. 11. september 1810 i Brogade nr. 28 i Ærøskøbing, som søn af en Købmand, der tillige også var Kaptajn (Jens Christian Riise)
Efter endt uddannelse, i København på det Kgl. Vajsenhus Apotek, drog A.H. Riise af sted til Vestindien, hvor han den 27. januar 1842 blev viet i Frederikssted på St. Croix til Henriette Marie Worm.
Senere rejste A.H. Riise meget omkring i Vestindien, og besøgte efterhånden naboøerne helt ned til Trinidad, dels for forretningens skyld, dels for at samle naturalier. Fra disse rejser hjembragte A.H. Riise tit sjældne planter og urter til St. Thomas og udplantede disse ved hjemkomsten.
Riise havde en levende interesse for botanik og udnyttede med stor dygtighed Vestindiens eksotiske planter og fauna til fremstilling af Farmaceutiske, alkoholholdige og kosmetiske produkter.
Blandt andet den velkendte Riise´s Bay Rum (en slags duftevand / parfume), der var stærkt medvirkende til A.H. Riise´s senere velstand.
Efter et langt og oplevelsesrigt liv og virke i Dansk Vestindien flyttede A.H. Riise i 1879 tilbage til Danmark. Ved hjemkomsten bosatte A.H. Riise sig på Frederiksberg i København, hvor han indtog den imposante villa tidligere kendt som "Alleenlyst", men som efter Riises overtagelse blev omdøbt til St. Thomas.
Villaen blev revet ned i 1900, og stedet er i dag kendt som st. Thomas Plads beliggende på Frederiksberg Allé. Albert Heinrich Riise døde d. 18. oktober 1882 og er stedt til hvile på Frederiksberg Assistents Kirkegård. A.H. Riise var Ridder af Dannebrog, samt bærer af den Svenske Vasa orden.
Der findes mange andre aftapninger indenfor A.H. Riise serien:
A.H. Riise 175th Anniversary Rum 1838 - 2013
A.H. Riise Centennial Celebration Rum
A.H. Riise Black Barrel Premium Navy Spiced Rum
A.H. Riise Family Reserve Solera 1838 Premium Rum fra Saint Thomas
A.H. Riise Royal Danish Navy "Fregatten Jylland" Rum
A.H. Riise Non Plus Ultra Very Rare Rum
A.H. Riise Port Cask Finish Rum Reserve rom fra Saint Thomas
A.H. Riise Royal Danish Navy Rum - Saint Thomas
A.H. Riise Royal Danish" Navy Strength" Rum 55% - Saint Thomas
A.H. Riise Royal Danish Navy "Frogman Edition" Rum
A.H. Riise XO 6-20 år Reserve rom fra Saint Thomas
A.H. Riise X.O. "Kong Haakon" Royal Reserve Rom
A.H. Riise X.O. Reserve "Sauternes Cask " Rum
Rommen laves af Varela Hermanos i Panama. Deres historie strækker sig tilbage til 1908, hvor Don José Varela Blanco, en ung spansk immigrant, oprettede San Isidro sukkermøllen i byen Pesé. Den første sukkermølle i den daværende nyligt skabte Panama republik.
Byen Pesé, som selv blev oprettet i midten af det attende århundrede, ligger i en frugtbar dal i midten af Panama. Hovederhvervet i denne dal er nu dyrkning af sukkerrør, som beskæftiger mange lokale bønder.
Den moderate nedbør, de kolde nætter og fugtige dage spiller alt sammen en rolle i udviklingen og modningen af rommen. Jo større forskel i temperaturen på de meget varme dage og de kolde nætter, jo hurtigere modnes rommen og jo flere smags- og duftstoffer udvikles der. Så Abuelo romfabrikken ligger ikke tilfældigt i dette ”smørhul”
For næsten 10 år siden besluttede Abuelo, via deres ejer Varela Hermanos, at ville udvide og derved blive mere domminerende i romverden. De startede med at købe Bacardis distributionsnet i Panama og deres tappefacilitet. De var i forvejen godt bekendt med Bacardi, da de i mange år havde leveret rå- og lagret rom til Bacardi. De nye salgskanaler betød, at salget blev mangedoblet fra 3.000 til 500.000 kasser rom om året.
En så massiv stigning i salg, giver ofte bekymring i romverden, for hvordan kan produktionen følge med rent kvalitetsmæssigt. Det er lykkedes ved at have gode reserver af rom på lager ved starten og så samtidig udvide produktionen og lageret, så man har kunnet følge med i efterspørgslen i vel-lageret rom.
En stor del af væksten har i Panama været på den hvide rom, så her har vægten været på at få destillationskedlerne til at producere kvalitets rom i lidt større mængder, da det kun lageres i kort tid.
Trods væksten har Abuelo holdt fast i, at deres marker høstes ved håndkraft, så de beskæftiger over 500 lokale bønder med høst af sukkerrør. Der er også nok at se til, når der er hele 8 km2 tæt plantet med sukkerrør. De dyrker således deres egne sukkerrør på egne marker. De destillerer rommen på egne kolonnekedler og lagre rommen på egne lagerhuse. Der er således virkelig tale om ”Single estate rom”.
Fabrikken er grundlagt i 1936 med hjælp af cubanske specialister, så metoden kommer fra professionelle folk med dybe rødder i seriøs romproduktion. De laver 2 typer af rom i deres destillationskedler.
En let og ”blød” rom destilleret ved en høj alkohol styrke og uden kraftige smags- og duftnoter. Den udgør den største del af grundrommen. Hertil komme en anden type rom de laver, som er mere fyldig og kraftig i smagen. Den er lavet ved lav alkoholprocent og tappes nær bunden af kolonnekedlerne, hvor der er masser af smag og mere tunge olier med masser af smags- og duft noter. Den giver tyngden i rommen og afpasses nøje for ikke at være for dominerende.
Mængden af den smagsrige rom stiger også forholdsmæssig i de blandinger, der bruges til den 7-årige og den 12-årige rom. Rommen lagres traditionelt på fade, der tidligere har indeholdt amerikansk Bourbon Whisky, hvor de fleste kommer fra Jack Daniels fabrikken. Som noget ganske nyt har de indkøbt tønder fra Spanien, Portugal og Frankrig, der tidligere har indeholdt henholdsvis: Olorosso sherry, portvin og Napoleon Cognac. Det har ført til en ny serie af rom med navnene Abuelo XV Finish Collection Oloroso, Collection Tawny, Collection Napoleon.
Rommen i denne kalenderlåge er først lageret 14 år på Ex Bourbonfade og i det sidste år på egetræsfade, der har indeholdt Napoleon Cognac i Frankrig
Abuelo betyder ”bedstefar” på spansk, og den gamle mand på mærkatet er udtryk for essensen af produktet.
Fra samme destilleri kommer der:
Abuelo Anejo Rum (lagret, men uden alder på
Abuelo Anejo Rum 7 år Especial Edition
Abuelo Anejo Rum 12 år Especial Edition
Abuelo Centuria Reserva de la Familia Solera (med op til 30 år gammel rom)
Abuelo XV Finish Collection Tawny
Abuelo XV Finish Collection Oloroso
Her har vi den tredje rom fra den franske ø Martinique. De har lavet et sæt regler for deres rom i samme tradition, som de i Frankrig har for Cognac og Champagne. De kalder deres stil for Rhum Agricole. De 2 tidligere destillerier var Trois Riviéres og La Mauny
Her presser man sukkerrørene lige efter de er høstet og gærer sukkerrørssaften uden at udvinde sukkeret først. Metoden opstod i slutningen af 18. hundredetallet i Martinique. Her kunne de ikke sælge sukkeret på grund af meget lave sukkerpriser på verdensmarkedet, så de besluttede, efter forslag af Homère Clement, at lave rom af den friske sukkerrørs juice, uden at udvinde sukkeret først. Det var således ikke en beslutning ud fra kvalitet, men mere ud fra realitet. Franskmændene har dog lige siden hævdet, at det var for at få så meget smag som muligt i den færdige rom.
Der er dog en ulempe ved at bruge den friske sukkerrørssaft. Den skal presses ud af sukkerrørene meget få timer efter, at de er høstet og kort efter presningen, skal saften bruges i en gæringsproces, ellers sker der ændringer i saftens PH-værdi (surhedsgrad), som markant ændrer smagen. Producenterne af Rhum Agricole skal således være i besiddelse af relativt store anlæg til hurtigt at få gennemført forløbet, og de kan kun lave rom i den første halvdel af året, hvor de høster sukkerrør.
Rom på Martinique som laves efter et sæt regler (AOC) er den mest ”ærlige rom” i verden. AOC reglen forbyder at tilsætte sukker og farvekaramel (e150) til den destillerede rom. Der må heller ikke fifles med alderen. Det er den yngste rom i blandingen, der sætter alderen på flasken.
På grund af produktionsmetoden og brug af en hel del franske egetræstønder af samme slags, som dem man bruger i Cognac produktion, får Rhum Agricole en vis lighed med Cognac både i duft og smag.
Rhum Agricol Martinique bruger også samme aldersbetegnelser, som vi kender dem fra Cognac:
VO mindst 3 år gammel
VSOP mindst 4 år gammel
XO mindst 6 år gammel
Det franske gendarmeri kontrollerer ydermere, at der ikke snydes med alderen. Så denne rom er altså mindst 3 år gammel.
Rommen kommer fra HSE (Habitation Saint Etienne), som siden 1994 ikke selv destillerer deres rom, men får den leveret fra destilleriet "Simon", så fylder de den på egetræsfade og har ansvaret for lagring og modningen af rommen.
Denne rom har betegnelsen VSOP og er altså mindst 4 år gammel. De har de sidste år specialiseret sig i at lave forskellige ”fad finish”. Altså tappe rommen over på tønder, der har indeholdt andet vin eller spiritus for at få ekstra smag og dufte ud af disse tønder.
Fra samme producent findes også:
St. Etienne Martinique Rhum Vieux VO
St. Etienne Martinique Rhum Vieux XO
St. Etienne Agricole Martinique Élevé Sous Bois
St. Etienne Agricole Martinique 2005 Sherry finish Pedro Ximenez
St. Etienne Agricole Martinique 2005 Single Malt Finish Highland
St. Etienne Agricole Martinique Blanc AOC
St. Etienne Agricole Martinique Blanc AOC
St. Etienne Agricole Black Sheriff American Barrel
St. Etienne Agricole Martinique 2003 Sauternes Finish
St. Etienne Agricole Martinique 2005 Sauternes Finish
St. Etienne Agricole Martinique 2004 Smal Cask
Glædelig jul!!
Nu er vi desværre nået til vejs ende af rom julekalenderen, men til gengæld er vi så også nået til begyndelsen af den rigtige jul.
Til at fejre det, har vi fundet en særlig rom, som også er lavet til en ”fejring”. Vi har i kalenderen allerede smagt 2 udgaver af Abuelo, som har været efterlageret på henholdsvis Portvinsfade og Cognacfade. Denne juleaftens rom er lavet i anledningen af Fabrikken Varela Hermanos 100 år jubilæum i 2008. Det er et blend af særlige rom, som ejer-familien har gemt på deres eget lager og den indeholder rom, som er op til 30 år gammel. Familien fandt det passende, at noget af denne særlige rom blev frigivet i anledningen af jubilæet. Den egner sig perfekt til en hyggestund med en kop god kaffe og en vaniljekrans, som er med til at fremhæve nogle af de fine duft- og smagsnuancer i rommen.
Rommen laves af Varela Hermanos i Panama. Deres historie strækker sig tilbage til 1908, hvor Don José Varela Blanco, en ung spansk immigrant, oprettede San Isidro sukkermøllen I byen Pesé. Den første sukkermølle i den daværende nyligt skabte Panama republik.
Byen Pesé, som selv blev oprettet i midten af det attende århundrede, ligger i en frugtbar dal i midten af Panama. Hovederhvervet i denne dal er nu kultiveringen af sukkerrør, som beskæftiger mange lokale bønder.
Den moderate nedbør, de kolde nætter og fugtige dage spiller alt sammen en rolle i udviklingen og modningen af rommen. Jo større forskel i temperaturen på de meget varme dage og de kolde nætter, jo hurtigere modnes rommen og jo flere smags og duftstoffer udvikles der. Så Abuelo ligger ikke tilfældigt i dette ”smørhul”
For næsten 10 år siden besluttede Abuelo, via deres ejer Varela Hermanos, at ville udvide og blive mere domminerende i romverden. De startede med at købe Bacardis distributionsnet i Panama og deres tappefacilitet. De var i forvejen godt bekendt med Bacardi, da de i mange år havde leveret rå- og lagret rom til Bacardi. De nye salgskanaler betød, at salget blev mangedoblet fra 3.000 til 500.000 kasser rom om året.
En så massiv stigning i salg, giver ofte bekymring i romverden, for hvordan kan produktionen følge med rent kvalitetsmæssigt. Det er lykkedes ved at have gode reserver af rom på lager ved starten og så samtidig udvide produktionen og lageret så man har kunnet følge med i efterspørgslen i vel lageret rom.
En stor del af væksten har i Panama været på den hvide rom, så her har vægten været på at få destillationskedlerne til at producere kvalitets rom i lidt større mængder, da det kun lageres i kort tid.
Trods væksten har Abuelo holdt fast i, at deres marker høstes ved håndkraft, så de beskæftiger over 500 lokale bønder med høst af sukkerrør. Der er også nok at se til når der er hele 8 km2 tæt plantet med sukkerrør. De dyrker således deres egne sukkerrør på egne marker. De destillerer rommen på egne kolonnekedler og lagre rommen på egne lagerhuse. Der er således virkelig tale om ”Single estate rom”.
Fabrikken er grundlagt i 1936 med hjælp af cubanske specialister, så metoden kommer fra professionelle folk med dybe rødder i seriøs romproduktion. De laver 2 typer af rom i deres destillationskedler.
En let og ”blød” rom destilleret ved en høj alkohol styrke og uden kraftige smags og duftnoter. Den udgør den største del af grundrommen. Hertil komme en anden type de laver, som er mere fyldig og kraftig i smagen. Det er lavet ved lav alkoholprocent og tappet først i kolonnekedlerne, hvor der er masser af smag og mere tunge olier med masser af smags og duft noter. Den giver tyngden i rommen og afpasses nøje for ikke at være for dominerende.
Mængden af den smagsrige rom stiger også forholdsmæssig i de blandinger, der bruges til den 7-årige og den 12-årige rom.
Rommen lagres traditionelt på fade, der tidligere har indeholdt amerikansk Bourbon Whisky. De fleste af disse kommer fra Jack Daniels fabrikken. Som noget ganske nyt har de indkøbt tønder fra Spanien, Portugal og Frankrig, der før har indeholdt henholdsvis: Olorosso sherry, portvin og Napoleon Cognac. Det har ført til en ny serie af rom med navnene Abuelo XV Finish Collection Oloroso, Collection Tawny, Collection Napoleon.
Abuelo betyder ”bedstefar” på spansk, og den gamle mand på mærkatet er udtryk for essensen af produktet.
Fra samme destilleri kommer der:
Abuelo Anejo Rum (lagret, men uden alder på
Abuelo Anejo Rum 7 år Especial Edition
Abuelo XV Finish Collection Tawny
Abuelo XV Finish Collection Napoleon
Abuelo XV Finish Collection Oloroso
Vi håber du havde en god oplevelse med vores rom julekalender og, at du er klar til at prøve os igen næste jul.
Du ønskes en glædelig jul og et godt nyt rom-år!
Hilsen Mac Y’s rom team
Redaktør på julekalenderen har været Ingvar "Rom Thomsen" www.RomThomsen.dk