Mac Y Logo

Velkommen til Mac Y

For at benytte www.macy.dk skal du være over 18 år.

18 års grænse

Er du over 18 år?

M&H Classic Single Malt

Whisky
M&H Classic Single Malt
449,00 kr.
Vejl. udsalgspris inkl. moms.
Find den i din specialbutik



En Israelsk Single Malt whisky – yderst udtryksfuld af sin unge alder, hvilket uden tvivl skyldes modning i et varm middelhavsklima. En mild og afrundet whisky der kan drikkes af enhver.

Duft

Mild vaniljesødme efterfulgt af let eg og blomstrede noter.

Smag

Ligger let i munden – med vanilje, karamel og honningsødme, samt noter af eg og mild, sort peberkrydder.

Eftersmag

Kort, men delikat – egenoterne hænger fast på ganen et stykke tid med et let, behageligt og krydret strejf.

 

Om Produktet

En Israelsk whisky med et meget klassisk udtryk, der har været lagret på en blanding af på udvalgte bourbonfade og STR rødvinsfade.

Resultatet er en mild og ganske afrundet whisky, der kan nydes af enhver. Whiskyens alkoholindhold ligger på 46%.

Om STR teknikken

STR står for ”Shaved, Toasted, Recharred” – en banebrydende nyskabelse indenfor whiskyverdenen, opfundet af whiskylegenden Dr. Jim Swan. STR teknikken skulle løse et stort problem for den skotske whiskybranche – nemlig en stigende mangel på de bourbon- og sherryfade, som whiskyen normalvis lagres på. Hvad der til gengæld var meget af var rødvinsfade – men rødvin har en tendens til at hænge ved i tønden, hvilket resulterer i, at den whisky, der lagres på tønden, kommer til at smage tørt og brændt.

Med STR tager man først et tidligere vinfad, derpå ”barberer” man det inderste lag af tønden – som er der hvor de mest intense vinrester sidder. Derpå ”rister” man tøndens inderside, og til sidst ”brænder” man den. Dette resulterer i at whiskyen stadig får et strejf af vin – uden at man får den trælse brændte smag med. Derudover har teknikken også den yderst positive effekt at whiskyen selv efter ganske kort lagring får en stor modenhed, og den har dermed vundet stort favør iblandt nye destillerier, der har brug for at kunne udgive deres whisky i en relativt ung alder.

Smagsnoter

PÅ næsen mærker man en mild vaniljesødme, der efterfølges af let eg og blomstrede note. Ved smagen mødes man af en solid, honningsød maltethed, samt vanilje, karamel og egenoter – uden tvivl fra bourbonfadet – der afbalanceres af let, sort peberkrydderi. Eftersmagen er kort, men delikat. Egenoterne fra smagen hænger fast på ganen et stykke tid med et let, behageligt og krydret strejf.

Om M&H

M&H Whisky Distillery er Israels første whiskydestilleri.

Destilleriet ligger i Tel Aviv, og er et ganske ungt, urbant destilleri. Ligesom mange andre unge destillerier har eksperimentering og nyskabelse været i højsædet, med det mål at kunne lave whisky der allerede i en meget ung alder besidder mange nuancer og dybde.

Særligt to ting har været med til at adskille M&H fra andre nye destillerier: den første er, at de har haft whiskylegenden Dr. Jim Swan med som konsulent; den anden er klimaet, for i modsætning til Irland og Skotland har Israel et middelhavsklima med godt 300 dage med sol om året. Det resulterer i at whiskyen modnes hurtigt, men yndefuldt. Samtidigt resulterer det også i en smag der er distinkt fra den man finder hos whisky, der har været lagret i Nordeuropa.

Navnet M&H kommer fra udtrykket ”Milk and Honey” (Overs. ”Mælk og Honning”), der stammer fra 2. Mosebog, hvor Israel beskrives som ”et land, der flyder med mælk og honning”.

Varenummer: smal5414 - Kategori: .

Relaterede nyheder

NavnM&H Classic Single Malt
Varenummersmal5414
Vejledende udsalgspris inkl. moms449,00 kr.
Alkoholprocent46.00
Volume0.70
OprindelseslandIsrael