Mac Y Logo

Velkommen til Mac Y

For at benytte www.macy.dk skal du være over 18 år.

18 års grænse

Er du over 18 år?

Caol Ila 2014-22 Bourbon Finish 100 U.K. Proof W&M

Whisky
Caol Ila 2014-22 Bourbon Finish 100 U.K. Proof W&M
619,00 kr.
Vejl. udsalgspris inkl. moms.
Find den i din specialbutik



En af de mest fyldige, saftige og aromatiske Islay-whiskyer i nyere tid. Absolut anbefalelsesværdig!

Duft

Mørk – røget, saltet og tjæret som en klassisk Islay bør være, men samtidigt rig på balsamico, kamfer og harpiks.

Smag

Muskuløs – røget, tjæret og aromatisk, fyrretræsnåle og lakrids. Med en fyldig og olieret konsistens.

Eftersmag

Lig smagen

 

Generelt

Denne 8-årige whisky fra den uafhængige aftapper Wilson & Morgan er blevet tappet ved præcis 100 U.K. proof, hvilket svarer til 57,14% ABV.

Proof er en meget gammel måleenhed. Historien går, at de britiske flådemænd havde udviklet en metode for at se om deres spiritus nu også var kraftig nok – det gjorde de ved at hælde den på krudt, og så prøve at sætte ild til det. Hvis krudtet stadig kunne brænde, så var alkoholen ”over proof”; hvis den ikke kunne, var den ”under proof”.

I dag anvendes proof-begrebet mest indenfor Amerikansk Whiskey. Den amerikanske proof er faktisk meget ligetil – 1 proof er lig med 0,5% alkohol. Så hvis man halverer proofen har man alkoholprocenten. Altså er 100 US Proof det samme som en alkoholprocent på 50%.

Den Britiske proof (som anvendes her) er derimod lidt mere indviklet – den er defineret som 4/7 af alkoholprocenten, og 100 U.K. Proof er dermed det samme som 57,14% alkohol.

Smagsnoter

Én af de mest fyldige, saftige og aromatiske Islay-whiskyer vi har stødt på i nyere tid. Den kraftfulde karakter kommer fra et unikt samspil af intens tørverøg, maltede noter og cremet sødme fra bourbonfadene.

På næsen er den mørk, røget og tjæret, men også rig på balsamico, med noter af kamfer og harpiks (sandsynligvis fra egefadet), og så naturligvis den umiskendelige duft af havskum som man altid finder ved destillerier fra kysten.

Indflydelsen fra bourbonfadet viser sig også på smagen, men i stedet for den typiske indflydelse i form af ligetil sødme eller vaniljenoter kommer den her i form af en muskuløs karakter – en særlig form for fyldig, olieret konsistens. Igen er den meget røget, tjæret og aromatisk. Man fornemmer fyrretræsnåle og lakrids.

En ganske dristig peated whisky

Hvad er Wilson & Morgan Barrel Selection?

”Enhver, der elsker whisky, kan ikke være så dårlig.” W.C. Fields (1880-1946)

Siden 1992 har Wilson & Morgan Barrel Selection tilbudt et stærkt udvalg af sjældne, uafhængige aftapninger af Skotsk maltwhisky.

Wilson & Morgan vælger kun de bedste malts, alle med en lagringstid på 8-30 år. Fadene opbevares verden over, bl.a. i Japan, Frankrig, Tyskland, Holland, Schweiz og Italien. Her lagres de i mange tilfælde yderligere i sherry, rom-, marsala- eller portvinsfade.

Alle fadene er personligt udvalgte af den italienske spiritusekspert Fabio Rossi (som også står bag Rum Nation). Rossi følger kun én eneste regel i sin udvælgelsesproces:

”Stol på din gane og dit instinkt!”

Selvom reglen virker meget enkel, lader der alligevel til at være noget om snakken – flasker fra Wilson & Morgan er gået hen og blevet særdeles eftertragtede indenfor single malt kredse!

Destilleriet

Caol Ila er det største destilleri på Islay – en skotsk ø kendt for sin særdeles røgede whisky. Faktisk producerer Caol Ila dobbelt så meget whisky som det næststørste destilleri på øen (Laphroaig)

Hoveddelen af den whisky, der produceres på Caol Ila, går til blends, men de seneste år er det også begyndt at producere en række single malts, hvilket har givet en gevaldig stigning i destilleriets renomme.

Varenummer: smcs5371 - Kategori: .

Relaterede nyheder

NavnCaol Ila 2014-22 Bourbon Finish 100 U.K. Proof W&M
Varenummersmcs5371
Vejledende udsalgspris inkl. moms619,00 kr.
Alkoholprocent57.10
Volume0.70
OprindelseslandSkotland