Mac Y Logo

Velkommen til Mac Y

For at benytte www.macy.dk skal du være over 18 år.

18 års grænse

Er du over 18 år?

Wemyss - Peat Chimney Blended Malt Sco. Whisky

Whisky
Wemyss - Peat Chimney Blended Malt Sco. Whisky
425,00 kr.
Vejl. udsalgspris inkl. moms.
Find den i din specialbutik



Peat Chimney er en fantastisk introduktion til røget whisky – overraskende blød og mild trods sin yderst røgede smag.

Duft

Lyngrøg, stenfrugter og syrlig orange.

Smag

Varm tørverøg, espressokaffe og muscovadosukker.

Eftersmag

Mineralnoter og mild sødme.

 

Om Produktet

Peat Chimney er en small batch, håndlavet skotsk whisky som virkeligt formår at fange røgens appel i form af et velbalanceret udtryk med masser af salte havnoter og citrussyrlighed.

Peat Chimney er en af Wemyss Family Spirits kerneprodukter, sammen med Spice King og The Hive. Alle tre er blended malts, og indeholder dermed 100% malt whisky blandet fra forskellige (og hemmelige) destillerier. Alle tre udgivelser består af en Grundmalt og en Signaturmalt – grundmalten er mere eller mindre ens i alle tre, men signaturmalten er forskellig, og resultatet er tre whiskyer med yderst forskellige smagsprofiler.

Grundmalten er en harmonisk blanding af håndplukkede malt whiskyer fra hele Skotland, valgt ud fra hvor godt de supplerer Signaturmaltens kendetegn.

Signaturmalten er en fremtrædende og karakteristisk kraftig og yderst røget Islay malt whisky, som tilføjer en dyb og intens smag af tørverøg.

Grundmalten og Signaturmalten blandes derpå og lagres i 8 uger. Resultatet er en afrundet Scotch malt whisky med velbalancerede røgede smagsnoter.

Peat Chimney er udgivet non-chill filtered og ved en ABV på 46%.

Smagsnoter

Når man dufter til den, føler man at man står ved havet med våde sten og muslingeskaller under sig og tang og drivtømmer spredt ud over stranden. Velduftende noter af lyngrøg og bagte ferskner og abrikos med strejf af appelsinskal.

I smagen finder man pust af varm tørverøg over espressoshot og muscovadosukker. Nappende friskhed går over i æble- og pæreknas med ristede havregryn.

Eftersmagen er sødmefuld med røg som langsomt bløder ud i en behagelig afslutning.

Wemyss Family Spirits

Wemyss (Udtalt ”Wiims”) er det skotsk-gæliske ord for ”huler” – navnet kan dateres tilbage til den skotske familie som i gammel tid havde hjemstavn på Wemyss Castle i kongeriget Fife. Denne frygtindgydende borg borg er placeret oven på et oldgammelt hulesystem.

Wemyss Family Spirits er grundlagt af søskendeparret William og Isabella Wemyss, med base i Fife-regionen af det skotske lavland. Foruden deres tre prisvindende signaturudgivelser af blended malt whiskys – The Hive, Peat Chimney og Spice King, udgiver familien også single cask aftapninger fra nogle af Skotlands bedste destillerier.

Siden 2014 har familien også drevet deres eget malt whisky destilleri i form af Kingsbarn Lowlands Distillery.

Varenummer: bmal5645 - Kategori: . Brand: Wemyss Malts Whisky

Relaterede nyheder

NavnWemyss - Peat Chimney Blended Malt Sco. Whisky
Varenummerbmal5645
Vejledende udsalgspris inkl. moms425,00 kr.
Alkoholprocent46.00
Volume0.70
OprindelseslandSkotland