OM PRODUKTET
En variation på Wilson & Morgans kendte Islay udgivelser. Caol Ila 8 y.o. har fået finish på særdeles virkningsfulde specialdesignede 1st fill bourbonfade. Dermed kan man i denne udgivelse mærke et virkeligt interessant samspil mellem to meget forskellige stilarter – på den ene side sødme og vanilje fra den amerikanske bourbon, og på den anden, tørverøg og salt fra Islay maltwhiskyen. En usædvanligt sød udgave af denne tidløse Islay single malt whisky. Et oplagt valg for dem, der gerne vil udvide deres Islay-horisont.
Trods den unge alder er whiskyen særdeles afrundet og saftig – hvilket uden tvivl skyldes brugen af meget virkningsfulde bourbonfade, som resulterer i en særdeles hurtig modningsproces. På næsen er den bemærkelsesværdigt medicinal: ganske tørvet, men – samtidigt - er der behageligt sur-søde noter af lyse frugter. Der er også et vist aromatisk træk: Balsamico, med strejf af mynte og kamfer. Ganske røget, men på én og samme gang lys. Det udtryksfulde bourbonfad træder endnu mere frem i smagen, der er: Cremet, sød, fyldt med dejlig vanilje og bananer. Ikke på en fed eller tung måde - tværtimod er den ganske livlig og let. I eftersmagen finder man masser af aske og skorstensrøg, men også friske citronskaller, og endeligt et skud hvid peber.
Caol Ila er det største destilleri på Islay – en skotsk ø kendt for sin særdeles røgede whisky. Faktisk producerer Caol Ila dobbelt så meget whisky som det næststørste destilleri på øen (Laphroaig). Hoveddelen af den whisky, der produceres på Caol Ila, går til blends, men de seneste år er det også begyndt at producere en række single malts, hvilket har givet en gevaldig stigning i destilleriets renomme.
CLASSIC SELECTION
OM WILSON & MORGAN
Duft
Bemærkelsesværdigt medicinal – ganske tørvet med lyse frugter, balsamico, og et strejf af mynte og kamfer.
Smag
Cremet, sød, fuld af dejlig vanilje og bananer.
Eftersmag
Masser af aske og skorstensrøg, friske citronskaller og hvid peber.
| Navn | Caol Ila 2014-22 Bourbon Finish W&M |
| Varenummer | smal5369 |
| Vejledende udsalgspris inkl. moms | 545,00 kr. |
| Alkoholprocent | 46.00 |
| Volume | 0.70 |
| Oprindelsesland | Skotland |


