Mac Y Logo


Velkommen til Mac Y

For at benytte www.macy.dk skal du være over 18 år.

Er du over 18 år?


Benrinnes 2011-22 'Sherry Finish PX' W&M

Whisky
Benrinnes 2011-22 'Sherry Finish PX' W&M
585,00 kr.
Vejl. udsalgspris inkl. moms.
Find den i din specialbutik



OM PRODUKTET

To års finish på Pedro Ximenez fade har ikke nødvendigvis gjort denne delikate Speyside aftapning til en vinøs whisky, men det har klart være med til at give den en forbedret tekstur, krop og cremethed. Benrinnes 2011-22 Sherry Wood er udgivet med en ABV på 46%.

Duften er ren og frugtig, mest domineret af modne kirsebær – både af den mere sødlige sorte slags, og af den sure rødlige slags. Der er også kandiserede appelsiner, og en behagelig smørnote som frisk bagværk. I smagen er den afrundet men stadigt kraftig – igen er der en vis smørnote, samt rosiner og honningsødme, med en svag note af brun farin. Smagsprofilen er rig, og hælder mod en vis olieret fornemmelse. Den er yderst velbalanceret af de sure noter af marascakirsebær. Fyldigheden i smagen bærer over i en eftersmag som stiger i intensitet, med en vis tilstedeværelse af tannin som er mærkbar uden dog at blive overvældende.

Benrinnes er et skotsk destilleri med beliggenhed i Speyside-regionen. Denne relativt lille region af det skotske højland har en helt massiv koncentration af whiskydestillerier, og er kendt for at producere whisky med smag af modne frugter, honning og mild cigarrøg. Benrinnes ejes af spiritusgiganten Diageo, som udelukkende anvender det til produktion af blended whisky. Dermed skal man, hvis man gerne vil prøve en single malt fra destilleriet, opsøge den gennem uafhængige aftappere som Wilson & Morgan.

 

CLASSIC SELECTION

Wilson & Morgan Classic Selection repræsenterer selve hjertet i den uafhængige italienske aftappers sortiment og er skabt med en ambition om at præsentere skotsk single malt i sin mest autentiske form. Serien kurateres personligt af Fabio Rossi, som udvælger fade fra de bedste skotske destillerier og aftapper dem med fokus på en naturlig profil, hvilket betyder, at whiskyen hverken er koldfiltreret eller tilsat farve.
Et særligt kendetegn ved denne serie er den bevidste brug af en højere alkoholstyrke, typisk mellem 46% og 50%, samt Fabio Rossis ekspertise inden for fadfinish. Mange af udgivelserne gennemgår en kortere efterlagring på 12-18 måneder i nøje udvalgte fade som sherry, portvin eller Marsala, hvilket tilfører et ekstra lag af kompleksitet og sødme til destilleriets oprindelige karakter. Resultatet er en serie af "Vintage"-aftapninger, der fungerer som en bro mellem standardudgivelser og de helt dyre samlerobjekter, hvor kvalitet og balance altid er i højsædet.
 

OM WILSON & MORGAN

Wilson & Morgan er en uafhængig italiensk aftapper, der siden 1992 har markeret sig som en af de mest respekterede aktører i whiskyverdenen. Firmaet blev grundlagt af Fabio Rossi, hvis familie har en lang historie inden for vin- og spiritushandel, og det er netop denne italienske sans for smag og æstetik, der præger deres udgivelser. Deres mission er enkel: At finde de bedste fade hos skotske destillerier og forædle dem til unikke smagsoplevelser, som adskiller sig fra destilleriernes egne standardaftapninger.
 
Hjertet i Wilson & Morgan er deres ekspertise inden for fadlagring. De er verdenskendte pionerer i at bruge "finish", hvor whiskyen flyttes til særlige fade som sherry, portvin eller marsala for at tilføre lag af sødme og kompleksitet. Ved altid at aftappe uden koldfiltrering eller kunstig farve sikrer de, at whiskyen beholder sin naturlige karakter og fylde. Fra de prisvenlige Classic-udgivelser til de ekstremt sjældne samlerobjekter i Cask Strength-serien, formår Wilson & Morgan at forene skotsk håndværk med en passioneret italiensk vision.
 

Duft

Ren og frugtig – modne kirsebær, kandiserede appelsiner, og friskbagte smørkager.

Smag

Afrundet men kraftig – smørnoter, rosiner, brun farin, kirsebær og honningsødme.

Eftersmag

Stigende intensitet – med en fast (men ikke overvældende) note af tannin.

Varenummer: smal5616 - Kategori: .
NavnBenrinnes 2011-22 'Sherry Finish PX' W&M
Varenummersmal5616
Vejledende udsalgspris inkl. moms585,00 kr.
Alder10
Alkoholprocent46.00
Volume0.70
OprindelseslandSkotland