Mac Y Logo

Velkommen til Mac Y

For at benytte www.macy.dk skal du være over 18 år.

18 års grænse

Er du over 18 år?

Wemyss SCR - A Treat Down Memory Lane Dufftown 2008 SM

Whisky
Wemyss SCR - A Treat Down Memory Lane Dufftown 2008 SM
1.285,00 kr.
Vejl. udsalgspris inkl. moms.
Find den i din specialbutik



A Treat Down Memory Lane er en single cask aftapning fra Speyside destilleriet Dufftown, lagret 14 år på Hogshead egetræsfade og udgivet i et ganske begrænset antal på 323 flasker.

Duft

Maltet – med bygkornssødme, smør, egetræ, hø og valnødder.

Smag

Cremet – flødekaramel, klistrede rosiner og mocaccinokaffe.

Eftersmag

Mild egetræ, frugt og bløde krydderier.

 

Om Produktet

Denne Single Cask aftapning fra Dufftown leder tankerne hen på nostalgiske barndomsminder.

Wemyss Single Cask Collection består af en række håndplukkede enkeltfadsaftapninger fra nogle af Skotlands fineste destillerier – hvert udtryk i samlingen reflekterer destilleriets egne unikke smagsprofil.

Udgivelserne navngives efter de associationer som smagsoplevelsen giver, og udkommer i ganske små oplag på 50-700 flasker.

A Treat Down Memory Lane er udgivet non-chill filtered og ved en ABV på 46%

Smagsnoter

I duften er den maltet med bygkornssødme, ristet franskbrød med smeltet smør på, egetræsspåner, hø og valnødder.

I munden er den yderst cremet – med lag af flødekaramel og klistrede rosiner. Noter af mocaccinokaffe hænger ved i baggrunden, indtil den går over i en eftersmag hvor man finder milde egetræsnoter, samt saftige noter af frugt og bløde krydderier.

Wemyss Malts

Wemyss Malts drives af søskendeparret William og Isabella Wemyss, og består hovedsageligt af to serier af uafhængige aftapninger.

Core Collection

Core Collection er hjertet i Wemyss Malts – denne serie består af tre blended malt udgivelser, som hver især udtrykker forskellige skoler indenfor skotsk whisky. Peat Chimney er tungt røgede og salte. Spice King er krydret og kompleks, og The Hive er honningsød og frugtig. Alle tre udgivelser kommer i smukt designede gaveæsker.

Single Cask Collection

Single Cask Collection er en serie af enkeltfadsaftapninger fra nogle af Skotlands fineste destillerier. Udgivelserne er poetisk navngivet efter de associationer som smagsoplevelsen giver, og hver udgivelse kommer kun i ganske små antal.

Wemyss Family Spirits

Wemyss (Udtalt ”Wiims”) er det skotsk-gæliske ord for ”huler” – navnet kan dateres tilbage til den skotske familie som i gammel tid havde hjemstavn på Wemyss Castle i kongeriget Fife. Denne frygtindgydende borg er placeret oven på et oldgammelt hulesystem.

Wemyss Family Spirits er grundlagt af søskendeparret William og Isabella Wemyss, med base i Fife-regionen af det skotske lavland. Siden 2014 har familien drevet deres eget malt whisky destilleri i form af Kingsbarns Lowlands Distillery.

Derudover udgiver familien også uafhængige aftapninger under brandet Wemyss Malts. Kernen i Wemyss Malts er de tre prisvindende blended malt whiskys – The Hive, Peat Chimney og Spice King. Ud over disse indeholder Wemyss Malts også en række single cask aftapninger fra nogle af Skotlands bedste destillerier.

Om Dufftown

Dufftown destilleriet ligger i Speyside-regionen af Skotland. En region, der er kendt for sine frugtige og sødmefyldte whiskyer. Mere bestemt ligger den i byen med det kække navn Dufftown. Dufftown har intet mindre end 6 aktive destillerier, hvoraf Dufftwon Distillery (logisk nok) er en af dem.

Dufftown (altså destilleriet) har kun haft ganske få officielle udgivelse. Langt det meste af destilleriets (betydelige) produktion går til blended whisky – faktisk hele 97%! De resterende 3% som udgives i Single Malt format bliver hovedsageligt udgivet af uafhængige aftappere.

Varenummer: smal5646 - Kategori: . Brand: Wemyss Malts Whisky

Relaterede nyheder

NavnWemyss SCR - A Treat Down Memory Lane Dufftown 2008 SM
Varenummersmal5646
Vejledende udsalgspris inkl. moms1.285,00 kr.
Alkoholprocent46.00
Volume0.70
OprindelseslandSkotland