Mac Y Logo


Velkommen til Mac Y

For at benytte www.macy.dk skal du være over 18 år.

Er du over 18 år?


Inchgower SM - Madeira Cask - Murray McDavid B2

Whisky
Inchgower SM - Madeira Cask - Murray McDavid B2
369,00 kr.
Vejl. udsalgspris inkl. moms.
Find den i din specialbutik



OM PRODUKTET

I denne udgave er Inchgowers robuste og maritime stil blevet parret med Madeira Barriques, hvilket skaber en profil, der i serien betegnes som "Rich & Zesty".
Efter den indledende modning har whiskyen fået en finish på Madeira-vinfade, som har tilført lag af solskinsgylden sødme og krydderi til destilleriets naturlige noter af nødder og salt. Resultatet er en yderst harmonisk dram, hvor man finder noter af brændt sukker, tørrede frugter og et friskt løft af orangeskal. Med en styrke på 44,5% er den skabt til at være en lettilgængelig, men stadig kompleks oplevelse, der bygger bro mellem kystnær karakter og vinøs elegance.
 
Inchgower-destilleriet, grundlagt i 1871 i Speyside, producerer en robust og let saltet single malt whisky, ofte med noter af krydderier og tørrede frugter.
Denne aftapning er først modnet flere år på Hogsheads, og har efterfølgende fået en 18-24 måneders finish på ex-Madeira-fade.
 
 
CASK CRAFT 

Murray McDavid's Cask Craft-serie er en hyldest til håndværket bag whiskyfremstilling. Serien byder på en række unikke single malts, hvor hver flaske først er modnet på et slags fade og derefter afsluttet i særligt udvalgte fade, der tilfører dybde og karakter til whiskyen. Med Cask Craft-serien præsenterer Murray McDavid et alsidigt udvalg af smagsoplevelser, der afspejler destilleriernes ekspertise og passion for kvalitet. Cask Craft-serien kan om noget kaldes for Value for Money.

 

OM MURRAY MCDAVID

Murray McDavid er en anerkendt uafhængig skotsk whisky-aftapper, der blev grundlagt i 1994 af Mark Reynier, Simon Coughlin og Gordon Wright. De er særligt kendte for deres pionerarbejde inden for "The Art of Maturation" og brugen af innovative fadtyper til eftermodning. De markedsfører sig ofte som "Whisky Rebels" og er kendte for deres farverige labels og moderne tilgang til en ellers traditionel branche.Murray McDavid var blandt de første til at eksperimentere med eftermodning på fine vinfade (kaldet ACE – Additional Cask Enhancement) fra førende vinproducenter. De henter fade fra hele verden, herunder sherry-bodegaer, portvinssteder og rom-destillerier.
 

Duft

Krydderkager, florale noter og en klar tone af malt. Søde og tørrede frugter, samt nødder og honning.

Smag

Sødmefuld med tørret frugt, honning, chokolade og nødder. Alt det gode! Desuden en let spice fra egetræet.

Eftersmag

Langvarende med svesker og rosiner. Varmende egetræ, krydderi og frugter fra haven.

Varenummer: smal6184 - Kategori: . Brand: Murray McDavid Whisky
NavnInchgower SM - Madeira Cask - Murray McDavid B2
Varenummersmal6184
Vejledende udsalgspris inkl. moms369,00 kr.
Alkoholprocent44.50
Volume0.70
OprindelseslandSkotland