OM PRODUKTET
Denne Tullibardine er en del af den tilgængelige Cask Craft-serie, hvor fokus er på det rene samspil mellem destillat og fadtype. Tullibardine er kendt for sin fyldige og nøddeagtige Highland-stil, men i denne udgave er den blevet parret med en kombination af PX (Pedro Ximénez) og Oloroso Sherry-fade, hvilket i serien placerer den i kategorien "Sherried & Fruity".
Efter den indledende modning har whiskyen fået en finish på disse to typer sherryfade, som har tilført en mørk sødme og en flot rødgylden farve. Oloroso-fadene bidrager med struktur og krydrede nødder, mens PX-fadene runder oplevelsen af med en rig, sirupsagtig frugtsødme. Med en styrke på 44,5% er det en yderst charmerende og lettilgængelig dram, der forener højlandets robusthed med sherryens lune kompleksitet.
CASK CRAFT
Murray McDavid's Cask Craft-serie er en hyldest til håndværket bag whiskyfremstilling. Serien byder på en række unikke single malts, hvor hver flaske først er modnet på et slags fade og derefter afsluttet i særligt udvalgte fade, der tilfører dybde og karakter til whiskyen. Med Cask Craft-serien præsenterer Murray McDavid et alsidigt udvalg af smagsoplevelser, der afspejler destilleriernes ekspertise og passion for kvalitet. Cask Craft-serien kan om noget kaldes for Value for Money.
OM MURRAY MCDAVID
Murray McDavid er en anerkendt uafhængig skotsk whisky-aftapper, der blev grundlagt i 1994 af Mark Reynier, Simon Coughlin og Gordon Wright. De er særligt kendte for deres pionerarbejde inden for "The Art of Maturation" og brugen af innovative fadtyper til eftermodning. De markedsfører sig ofte som "Whisky Rebels" og er kendte for deres farverige labels og moderne tilgang til en ellers traditionel branche. Murray McDavid var blandt de første til at eksperimentere med eftermodning på fine vinfade (kaldet ACE – Additional Cask Enhancement) fra førende vinproducenter. De henter fade fra hele verden, herunder sherry-bodegaer, portvinssteder og rom-destillerier.
Duft
Sødme og kryddderi. Klassisk sherry noter! Chokolade, rosiner, mandler, kanel og tørret appelsinskal.
Smag
Stuvede frugter og kanel, samt en cremet tone af malt. Mælkechokolade, dadler og bageributik for fuld udblæsning. Klassisk sherry whisky!
Eftersmag
Cremet og langvarende eftersmag. Flødekaramel og igen får vi besøg fra bageriet.