Mac Y Logo


Velkommen til Mac Y

For at benytte www.macy.dk skal du være over 18 år.

Er du over 18 år?


Westport 18 yo. 2004 -22 Sherry Wood W&M

Whisky
Westport 18 yo. 2004 -22 Sherry Wood W&M
1.389,00 kr.
Vejl. udsalgspris inkl. moms.
Find den i din specialbutik



OM PRODUKTET

Den mest imponerende af Wilson & Morgans Westport udgivelser fra det nordlige Højland. Ligesom andre Westport-udgivelser er denne teknisk set en blended malt – men lad ikke dette narre dig. Vi har her at gøre med en yderst delikat whisky, der har tilbragt en lang modningsperiode udelukkende på sherryfade. Westport 18YO har efter lagring på Refill Olorosso Sherryfade fået yderligere en periodes finish på 1st fill Oloroso-fade. Derudover er den tappet ved en Cask Strength styrke på 57,4% – det vil sige uden tilsætning af vand. En gammel whisky, lagret udelukkende på Oloroso-sherryfade. Dette er en eksklusiv cask strength blended malt til enhver, der elsker Highland whisky.

Historien om Westport er en ret spøjs én – dette ”destilleri” optræder udelukkende på udgivelser fra uafhængige aftappere. Årsagen til dette er, at Westport slet ikke er et destilleri: Det er i virkeligheden et brandnavn, som Glenmorangie anvender, når de sælger deres whisky til uafhængige aftappere. Årsagen til dette er, at Glenmorangie ikke vil have, at navnet på deres destilleri skal være til at finde på andre produkter end dem, de selv udgiver. Derudover tager de også et yderligere skridt, for at forhindre uafhængige aftappere i at konkurrere med dem – den whisky, som Glenmorangie sælger gennem Westport brandet, er blevet blendet med whisky fra Glen Moray destilleriet. Dermed kan de uafhængige aftappere ikke længere udgive den som Single Malt , da noget af whiskyen stammer fra et andet destilleri! Man må dog ikke misforstå dette som, at Glenmorangie saboterer Westport, for det viser sig faktisk, at de to destilleriers whisky komplimenterer hinanden helt henrivende. Dermed er udgivelser under Westport navnet ganske populære – og altid af høj kvalitet!


CASK STRENGTH SELECTION

Cask Strength Selection er Wilson & Morgans mest kraftfulde og kompromisløse serie. Som navnet antyder, tappes whiskyen direkte fra fadet uden nogen form for fortynding med vand, hvilket bevarer den maksimale koncentration af aromaer, olier og smag.
Denne serie er kendetegnet ved sin ekstreme intensitet og tekstur, da intet er filtreret eller justeret. Det er her, Fabio Rossi præsenterer de mest sjældne og exceptionelle fade, han finder hos de skotske destillerier – ofte i meget begrænsede oplag. Serien er rettet mod feinschmeckere og samlere, der ønsker at opleve whiskyen præcis, som den smager i lagerbygningen i Skotland, og den giver drikkeren frihed til selv at eksperimentere med at tilføje et par dråber vand for at åbne op for de mange komplekse lag.
 

OM WILSON & MORGAN

Wilson & Morgan er en uafhængig italiensk aftapper, der siden 1992 har markeret sig som en af de mest respekterede aktører i whiskyverdenen. Firmaet blev grundlagt af Fabio Rossi, hvis familie har en lang historie inden for vin- og spiritushandel, og det er netop denne italienske sans for smag og æstetik, der præger deres udgivelser. Deres mission er enkel: At finde de bedste fade hos skotske destillerier og forædle dem til unikke smagsoplevelser, som adskiller sig fra destilleriernes egne standardaftapninger.
 
Hjertet i Wilson & Morgan er deres ekspertise inden for fadlagring. De er verdenskendte pionerer i at bruge "finish", hvor whiskyen flyttes til særlige fade som sherry, portvin eller marsala for at tilføre lag af sødme og kompleksitet. Ved altid at aftappe uden koldfiltrering eller kunstig farve sikrer de, at whiskyen beholder sin naturlige karakter og fylde. Fra de prisvenlige Classic-udgivelser til de ekstremt sjældne samlerobjekter i Cask Strength-serien, formår Wilson & Morgan at forene skotsk håndværk med en passioneret italiensk vision.
 

Duft

Afslappet og blød – rødvinsnoter, nøder, rosiner, kastanjehonning.

Smag

Rund og fyldig – vinøs, syrlig og rosinsød, med pepper, og sommerbær (kirsebær, jordbær, blommer).

Eftersmag

Tanninrig og stram; men afbalanceret. Fyldig; men rund.

Varenummer: smcs5458 - Kategori: .
NavnWestport 18 yo. 2004 -22 Sherry Wood W&M
Varenummersmcs5458
Vejledende udsalgspris inkl. moms1.389,00 kr.
Alkoholprocent57.40
Volume0.70
Casknr#90051-52
OprindelseslandSkotland