Mac Y Logo


Velkommen til Mac Y

For at benytte www.macy.dk skal du være over 18 år.

Er du over 18 år?


Glen Keith 23 y.o. 1998-21 Traditional Oak W&M

Whisky
Glen Keith 23 y.o. 1998-21 Traditional Oak W&M
2.715,00 kr.
Vejl. udsalgspris inkl. moms.
Find den i din specialbutik



OM PRODUKTET

Glen Keith YO 1998-23 Traditional Oak er en yderst gammel og delikat whisky fra Speyside regionen. Denne whisky har nydt godt af en langsom modningsproces på refill bourbonfade, hvilket har tilladt spiritussens grundsmag at få en naturlig udvikling uden at fadet overskygger den. Resultatet er en utroligt kompleks whisky med mange lag. Den er udgivet ved fadstyrke med en ABV på 53,8%, i et ganske lille antal af 167 flasker.

Glen Keith er et skotsk destilleri med beliggenhed i Speyside-regionen. Denne relativt lille region af det skotske højland har en helt massiv koncentration af whiskydestillerier, og er kendt for at producere whisky med smag af modne frugter, honning og mild cigarrøg. Glen Keith blev grundlagt i 1975 af Chivas brødrene. Destilleriet blev skabt med to formål – det ene var at producere store mængde malt whisky til de forskellige Chivas blends, den anden var at fungerer som et laboratorie hvor brødrene kunne udvikle forskellige gærtyper og afprøve forskellige destilleringsmåder. Som resultat har destilleriet kun få officielle udgivelser. Heldigvis er der flere uafhængige aftappere, som har haft held til at anskaffe sig whisky fra destilleriet, så der er mulighed for at prøve sig en Glen Keith single malt.

 

SPECIAL RELEASE 

Wilson & Morgans Special Release-serie beskrives af dem selv som serien for de "ekstraordinære møder". Det er her, de placerer de mest unikke og sjældne fade, som ikke passer ind i de faste rammer, og som ofte sammenlignes med en skræddersyet oplevelse, hvor hver detalje er tilpasset det specifikke fad.
Serien består typisk af meget begrænsede "Single Cask"-aftapninger fra lukkede destillerier eller ekstremt gamle årgange, der er udvalgt til det mest kræsne publikum. Ved at aftappe ved naturlig fadstyrke og uden filtrering sikrer de, at disse sjældne fund præsenteres i deres mest rene og intense form, hvilket gør hver flaske til et unikt samlerobjekt.
 

OM WILSON & MORGAN

Wilson & Morgan er en uafhængig italiensk aftapper, der siden 1992 har markeret sig som en af de mest respekterede aktører i whiskyverdenen. Firmaet blev grundlagt af Fabio Rossi, hvis familie har en lang historie inden for vin- og spiritushandel, og det er netop denne italienske sans for smag og æstetik, der præger deres udgivelser. Deres mission er enkel: At finde de bedste fade hos skotske destillerier og forædle dem til unikke smagsoplevelser, som adskiller sig fra destilleriernes egne standardaftapninger.
 
Hjertet i Wilson & Morgan er deres ekspertise inden for fadlagring. De er verdenskendte pionerer i at bruge "finish", hvor whiskyen flyttes til særlige fade som sherry, portvin eller marsala for at tilføre lag af sødme og kompleksitet. Ved altid at aftappe uden koldfiltrering eller kunstig farve sikrer de, at whiskyen beholder sin naturlige karakter og fylde. Fra de prisvenlige Classic-udgivelser til de ekstremt sjældne samlerobjekter i Cask Strength-serien, formår Wilson & Morgan at forene skotsk håndværk med en passioneret italiensk vision.
 

Duft

Frugtig og krydret – med honning, propolis, bivoks og egetræ.

Smag

Yderst frugtig og mineralsk – med bananer, pærer, bivoks, peber, sennepsfrø og kandiseret citrus.

Eftersmag

Langvarig, delikat og vedvarende – med noter af smørkager, honning, kamille.

Varenummer: smcs5620 - Kategori: .
NavnGlen Keith 23 y.o. 1998-21 Traditional Oak W&M
Varenummersmcs5620
Vejledende udsalgspris inkl. moms2.715,00 kr.
Alder23
Alkoholprocent53.80
Volume0.70
OprindelseslandSkotland