Mac Y Logo


Velkommen til Mac Y

For at benytte www.macy.dk skal du være over 18 år.

Er du over 18 år?


Jura 30 y.o. 1992-22 Traditional Oak W&M

Whisky
Jura 30 y.o. 1992-22 Traditional Oak W&M
5.675,00 kr.
Vejl. udsalgspris inkl. moms.
Find den i din specialbutik



OM PRODUKTET

Jura 30 YO 1992-22 Traditional Oak er en meget gammel whisky fra Jura destilleriet på den skotske ø af samme navn. Whiskyen har været lagret på refill bourbonfade – hvilket er den mest normale fadtype at lagre meget gammel whisky på. Dette skyldes at denne fadtype er god til at bevare spiritussens karakter og lade den modne med ynde uden at den overskygges af kraftige fadnoter. Jura 30 YO 1992-22 Traditional Oak er udgivet ved en ABV på 47,5% i et lille antal af 308 flasker. Overraskende blød og delikat trods sin meget høje alder.

På næsen er den delikat, frugtig og sødmefuld – her finder man noter af vanilje, fløde, velduftende kornnoter og vindruer, samt røde æbler og bananer. Det er helt utroligt hvor frisk whiskyen stadigt er trods sin høje alder. Ja, ganske vist finder man strejf af gammelt egetræ, men alligevel forbliver duften blød og let. I smagen træder den høje alder mere frem: Med tydelige urtenoter af særlig kamillete og delikat tannin. Den er frugtig men ikke sød – mineralsk, med et strejf af bivoks, æbler og grapefrugter. Selvom den forbliver delikat fra start til slut, er egetræssmagen mere fremtrædende i eftersmagen, hvor den tilføjes en note af hvid peber.

På den lille ø Jura ligger der et destilleri af samme navn. Jura (altså destilleriet) er meget berømt for sine egne malt whisky aftapninger. Men fra tid til anden dukker der også uafhængige aftapninger op. Jura producerer en ganske varieret pallette af malt whiskyer – både meget røgede og urøgede, samt blandinger af de to. Jura (altså øen) er også berømt for at være det sted hvor den store britiske forfatter George Orwell boede i årene 1946-1949, hvor han skrev sin berømte roman 1984. Destilleriet har selv været med til at fejre bogen med en vintage udgivelse – passende nok destilleret i året 1984.

SPECIAL RELEASE 

Wilson & Morgans Special Release-serie beskrives af dem selv som serien for de "ekstraordinære møder". Det er her, de placerer de mest unikke og sjældne fade, som ikke passer ind i de faste rammer, og som ofte sammenlignes med en skræddersyet oplevelse, hvor hver detalje er tilpasset det specifikke fad.
Serien består typisk af meget begrænsede "Single Cask"-aftapninger fra lukkede destillerier eller ekstremt gamle årgange, der er udvalgt til det mest kræsne publikum. Ved at aftappe ved naturlig fadstyrke og uden filtrering sikrer de, at disse sjældne fund præsenteres i deres mest rene og intense form, hvilket gør hver flaske til et unikt samlerobjekt.
 

OM WILSON & MORGAN

Wilson & Morgan er en uafhængig italiensk aftapper, der siden 1992 har markeret sig som en af de mest respekterede aktører i whiskyverdenen. Firmaet blev grundlagt af Fabio Rossi, hvis familie har en lang historie inden for vin- og spiritushandel, og det er netop denne italienske sans for smag og æstetik, der præger deres udgivelser. Deres mission er enkel: At finde de bedste fade hos skotske destillerier og forædle dem til unikke smagsoplevelser, som adskiller sig fra destilleriernes egne standardaftapninger.
 
Hjertet i Wilson & Morgan er deres ekspertise inden for fadlagring. De er verdenskendte pionerer i at bruge "finish", hvor whiskyen flyttes til særlige fade som sherry, portvin eller marsala for at tilføre lag af sødme og kompleksitet. Ved altid at aftappe uden koldfiltrering eller kunstig farve sikrer de, at whiskyen beholder sin naturlige karakter og fylde. Fra de prisvenlige Classic-udgivelser til de ekstremt sjældne samlerobjekter i Cask Strength-serien, formår Wilson & Morgan at forene skotsk håndværk med en passioneret italiensk vision.
 

Duft

Delikat, frugtig og sødmefuld – med vanilje, fløde, kornmark, vindruer, røde æbler og bananer. Utroligt let trods sin høje alder!

Smag

Mineralsk – med urtenoter (kamillete), tannin, bivoks og sommerfrugter (æbler og grapefrugt).

Eftersmag

Delikat og dog syrlig – med noter af hvid peber.

Varenummer: smcs5622 - Kategori: .
NavnJura 30 y.o. 1992-22 Traditional Oak W&M
Varenummersmcs5622
Vejledende udsalgspris inkl. moms5.675,00 kr.
Alder30
Alkoholprocent47.50
Volume0.70
OprindelseslandSkotland