Mac Y Logo

Velkommen til Mac Y

For at benytte www.macy.dk skal du være over 18 år.

18 års grænse

Er du over 18 år?

Wemyss SCR - A Midsummer Meadow Glentauchers 2007 SM

Whisky
Wemyss SCR - A Midsummer Meadow Glentauchers 2007 SM
1.135,00 kr.
Vejl. udsalgspris inkl. moms.
Find den i din specialbutik



The Midsummer Meadow er en single cask aftapning fra Speyside destilleriet Glentauchers, lagret 14 år på Hogshead egetræsfade og udgivet i et ganske begrænset antal på 267 flasker.

Duft

Sommerbær, flødekaramel og vanilje. Noter af galiamelon, hvide druer og abrikos.

Smag

Sødmefuld og let – med kokosnød, mandler og et strejf kornmark.

Eftersmag

Lang, tør og fremtrædende.

 

Om Produktet

Denne Single Cask aftapning fra Glentauchers leder tankerne hen på en sommergåtur i den danske natur – kornmarker, blomster, æble- og pæretræer langs vejgruen og varme under en høj sol.

Wemyss Single Cask Collection består af en række håndplukkede enkeltfadsaftapninger fra nogle af Skotlands fineste destillerier – hvert udtryk i samlingen reflekterer destilleriets egne unikke smagsprofil.

Udgivelserne navngives efter de associationer som smagsoplevelsen giver, og udkommer i ganske små oplag på 50-700 flasker.

A Midsummer Meadow er udgivet non-chill filtered og ved en fadstyrke på 62.6% ABV.

Smagsnoter

Når man dufter til whiskyen mødes man først og fremmest af en puré af modne sommerbær, sødmefuld flødekaramel og vanilje. Bag ved denne finder man noter af frisk galiamelon, hvide druer og modne abrikoser.

I smagen mødes man af cremet kokosnød, mandler og et strejf af kornmark. En direkte og uforbeholden sukkersødme og let konsistens – som et frisk pust af den danske sommer.

Eftersmagen er ganske langvarig, tør og fremtrædende.

Wemyss Malts

Wemyss Malts drives af søskendeparret William og Isabella Wemyss, og består hovedsageligt af to serier af uafhængige aftapninger.

Core Collection

Core Collection er hjertet i Wemyss Malts – denne serie består af tre blended malt udgivelser, som hver især udtrykker forskellige skoler indenfor skotsk whisky. Peat Chimney er tungt røgede og salte. Spice King er krydret og kompleks, og The Hive er honningsød og frugtig. Alle tre udgivelser kommer i smukt designede gaveæsker.

Single Cask Collection

Single Cask Collection er en serie af enkeltfadsaftapninger fra nogle af Skotlands fineste destillerier. Udgivelserne er poetisk navngivet efter de associationer som smagsoplevelsen giver, og hver udgivelse kommer kun i ganske små antal.

Wemyss Family Spirits

Wemyss (Udtalt ”Wiims”) er det skotsk-gæliske ord for ”huler” – navnet kan dateres tilbage til den skotske familie som i gammel tid havde hjemstavn på Wemyss Castle i kongeriget Fife. Denne frygtindgydende borg er placeret oven på et oldgammelt hulesystem.

Wemyss Family Spirits er grundlagt af søskendeparret William og Isabella Wemyss, med base i Fife-regionen af det skotske lavland. Siden 2014 har familien drevet deres eget malt whisky destilleri i form af Kingsbarns Lowlands Distillery.

Derudover udgiver familien også uafhængige aftapninger under brandet Wemyss Malts. Kernen i Wemyss Malts er de tre prisvindende blended malt whiskys – The Hive, Peat Chimney og Spice King. Ud over disse indeholder Wemyss Malts også en række single cask aftapninger fra nogle af Skotlands bedste destillerier.

Om Glentauchers

Glentauchers er et skotsk destilleri med beliggenhed i Speyside-regionen. Denne relativt lille region af det skotske højland har en helt massiv koncentration af whiskydestillerier, og er kendt for at producere whisky med smag af modne frugter, honning og mild cigarrøg.

Glentauchers er et relativt anonymt destilleri. Dette skyldes både, at destilleriet (i modsætning til de fleste andre maltdestillerier) ikke er åbent for besøgende, samt, at der kun er ganske få officielle udgivelser af single malt fra destilleriet – langt størstedelen af Glentuachers produktion går til blended whisky.

Dog finder man fra tid til anden uafhængige aftapninger, og gennem disse kan man opleve destilleriets smag: frugtig, maltet og sødmefuld – helt igennem klassisk Speyside!

 

Varenummer: smcs5647 - Kategori: . Brand: Wemyss Malts Whisky

Relaterede nyheder

NavnWemyss SCR - A Midsummer Meadow Glentauchers 2007 SM
Varenummersmcs5647
Vejledende udsalgspris inkl. moms1.135,00 kr.
Alkoholprocent62.60
Volume0.70
OprindelseslandSkotland