Mac Y Logo

Velkommen til Mac Y

For at benytte www.macy.dk skal du være over 18 år.

18 års grænse

Er du over 18 år?

Deerstalker Knockdhu 10 YO Ex-Bourbon Barrel C.S. - WSC

Whisky
Deerstalker Knockdhu 10 YO Ex-Bourbon Barrel C.S. - WSC
1.199,00 kr.
Vejl. udsalgspris inkl. moms.
Find den i din specialbutik



Denne 10 års Cask Strength Single Malt fra Knockdhu destilleriet er udgivet i blot 225 flasker ved en fadstyrke på 55,7%

 

Om produktet

Den europæiske bæver (Castor Fiber) var næsten uddød i Skotland, indtil den (lig herhjemme) blev genudsat i naturen. Hvor bæveren blev genudsat i Danmark i 1999 var det først i 2009 at skotterne kom med på vognen. Dog er projektet lykkedes, og den skotske bæverbestand er i dag ganske habil.

Bæverne er meget territoriale dyr, og er kendte for deres evne til at fælde træer og buske som de bruger til at bygge dæmninger og boer. De er tætbyggede dyr med tyk brun pels, skarpe tænder og en flad, bred hale.

Whiskyen er lagret i 10 år og 2 måneder på en Ex-Bourbon tønde. Flasken er en af blot 225 flasker tappet fra fadet.

Whiskyen er tappet ved en fadstyrke på 55,7%.

Om Deerstalker Whisky

Deerstalker Whisky brandet er gammelt: faktisk så gammelt, at det nok er et af de ældste whiskybrands i verden. Vinhandleren J. G. Thomson registrerede varemærket Deerstalker Whisky i 1880 - blot fem år efter, at The Trade Marks Registration Act indførte varemærker i britisk lov.

I 1994 blev brandet opkøbt af Paul Aston - eksportdirektøren for Tennent Caledonian, en af Skotlands største bryggerier. Aston ejer stadig Deerstalker den dag i dag, som han driver i et tæt samarbejde med Master Distiller og Blender John McDougall. Whiskyen købes fra forskellige destillerier rundtomkring i Skotland. Aftapning, blending og finish på sherryfade udføres hos Deerstalkers eget lager i Glasgow.

Samarbejdet mellem Deerstalker og MacY går helt tilbage til vores spæde start – faktisk var Deerstalker 12 YO det allerførste produkt, som vi importerede til Danmark, det skete i 1996 – blot 2 år efter, at Aston overtog brandet.

Princippet bag Deerstalker har - lige fra, at Aston opkøbte det - været at tilbyde whisky, som er let at tilgå, relativt billig, og som kommer fra destillerier, der ikke nødvendigvis er særligt kendte.

Foruden deres standardserier med Blended Malt og Highland Single Malt, udgiver Deerstalker med jævne mellemrum også Limited Releases samt The Wild Scotland Collection. The Wild Scotland Collection består af en række begrænsede udgivelser fra forskellige Highland-destillerier. Alle udgivelserne er single cask aftapninger, og tappes ved fadstyrke, derudover navngives hver udgivelse efter et skotsk dyr.

Om Knockdhu

Knockdhu er et mindre skotsk destilleri med beliggenhed i Speyside-regionen. Denne relativt lille region af det skotske højland har en helt massiv koncentration af whiskydestillerier, og er kendt for at producere whisky med smag af modne frugter, honning og mild cigarrøg.

Knockdhu har, trods sin relativt lille produktionskapacitet, alligevel en ganske imponerende mængde forskellige udgivelser. Både officielle og udgivet gennem uafhængige aftapperer. Destilleriets egne whiskyer udkommer under navnet ”An Cnoc”.

Destilleriets whisky har traditionelt været unpeated, men siden 2014 er der også kommet en serie af røgede whiskyer fra Knockdhu.

Varenummer: smcs5861 - Kategori: . Brand: Atom Brands

Relaterede nyheder

NavnDeerstalker Knockdhu 10 YO Ex-Bourbon Barrel C.S. - WSC
Varenummersmcs5861
Vejledende udsalgspris inkl. moms1.199,00 kr.
Alder10
Alkoholprocent55.70
Volume0.70
OprindelseslandSkotland