Mac Y Logo


Velkommen til Mac Y

For at benytte www.macy.dk skal du være over 18 år.

Er du over 18 år?


Dailuaine 2015-25 Sherry Finish Oloroso 100 U.K. Proof W&M

Whisky
Dailuaine 2015-25 Sherry Finish Oloroso 100 U.K. Proof W&M
635,00 kr.
Vejl. udsalgspris inkl. moms.
Find den i din specialbutik



OM PRODUKTET

En 10 årig speysider, slutmodnet på friske Oloroso-fade. Dette er en særdeles frisk og solrig udgave af den dejlige Speyside single malt, som har fået ekstra dybde gennem 21 måneders efterlagring på first-fill Oloroso-fade. Sherryen dominerer ikke whiskyen; i næsen er vinøsiteten underspillet og efterlader plads til en let profil præget af citrus og frugt. Der er masser af pærer, æbler, ferskner og abrikoser suppleret af et strejf af citronskal og bergamotte, hvilket gør duften sprød og legesyg.

Denne whisky er blevet tappet ved præcis 100 U.K. proof, hvilket svarer til 57,14% ABV. Proof er en meget gammel måleenhed. Historien går, at de britiske flådemænd havde udviklet en metode for at se om deres spiritus nu også var kraftig nok – det gjorde de ved at hælde den på krudt, og så prøve at sætte ild til det. Hvis krudtet stadig kunne brænde, så var alkoholen ”over proof”; hvis den ikke kunne, var den ”under proof”. I dag anvendes proof-begrebet mest indenfor Amerikansk Whiskey. Den amerikanske proof er faktisk meget ligetil – 1 proof er lig med 0,5% alkohol. Så hvis man halverer proofen har man alkoholprocenten. Altså er 100 US Proof det samme som en alkoholprocent på 50%. Den Britiske proof (som anvendes her) er derimod lidt mere indviklet – den er defineret som 4/7 af alkoholprocenten, og 100 U.K. Proof er dermed det samme som 57,14% alkohol.

I slutningen af 1800-tallet var Dailuaine det allerstørste destilleri i Speyside-regionen – Scotch Whiskys uofficielle hovedsæde. Trods gentagne nedbrændinger, er destilleriet stadig et af de absolut største i regionen. I dag er Dailuaine en af den type destillerier, som holder sig i baggrunden og mest laver whisky til blends. De få Single Malt aftapninger man kan finde fra destilleriet, kommer fra uafhængige aftappere så som Wilson & Morgan.

 

CLASSIC SELECTION

Wilson & Morgan Classic Selection repræsenterer selve hjertet i den uafhængige italienske aftappers sortiment og er skabt med en ambition om at præsentere skotsk single malt i sin mest autentiske form. Serien kurateres personligt af Fabio Rossi, som udvælger fade fra de bedste skotske destillerier og aftapper dem med fokus på en naturlig profil, hvilket betyder, at whiskyen hverken er koldfiltreret eller tilsat farve.
Et særligt kendetegn ved denne serie er den bevidste brug af en højere alkoholstyrke, typisk mellem 46% og 50%, samt Fabio Rossis ekspertise inden for fadfinish. Mange af udgivelserne gennemgår en kortere efterlagring på 12-18 måneder i nøje udvalgte fade som sherry, portvin eller Marsala, hvilket tilfører et ekstra lag af kompleksitet og sødme til destilleriets oprindelige karakter. Resultatet er en serie af "Vintage"-aftapninger, der fungerer som en bro mellem standardudgivelser og de helt dyre samlerobjekter, hvor kvalitet og balance altid er i højsædet.
 

OM WILSON & MORGAN

Wilson & Morgan er en uafhængig italiensk aftapper, der siden 1992 har markeret sig som en af de mest respekterede aktører i whiskyverdenen. Firmaet blev grundlagt af Fabio Rossi, hvis familie har en lang historie inden for vin- og spiritushandel, og det er netop denne italienske sans for smag og æstetik, der præger deres udgivelser. Deres mission er enkel: At finde de bedste fade hos skotske destillerier og forædle dem til unikke smagsoplevelser, som adskiller sig fra destilleriernes egne standardaftapninger.
 
Hjertet i Wilson & Morgan er deres ekspertise inden for fadlagring. De er verdenskendte pionerer i at bruge "finish", hvor whiskyen flyttes til særlige fade som sherry, portvin eller marsala for at tilføre lag af sødme og kompleksitet. Ved altid at aftappe uden koldfiltrering eller kunstig farve sikrer de, at whiskyen beholder sin naturlige karakter og fylde. Fra de prisvenlige Classic-udgivelser til de ekstremt sjældne samlerobjekter i Cask Strength-serien, formår Wilson & Morgan at forene skotsk håndværk med en passioneret italiensk vision.
 

Duft

Lette noter af sherry, men hovedsagligt de klassiske speyside træk som: let, frugtig og fuld af citrus.
Pærer, æbler, ferskner og aprikos. Lette noter af citron og bergamotte.

Smag

Honningristede kastanjer oveni den eller tørre og mineralske smag. Mere sherry her end på næsen... Nøder og tøret frugt.

Eftersmag

I eftersmagen får sherry-indflydelsen endnu mere magt. Fadkrydderien tager til, sammen med lette urtede og citrussy præg.

Varenummer: smcs6387 - Kategori: .
NavnDailuaine 2015-25 Sherry Finish Oloroso 100 U.K. Proof W&M
Varenummersmcs6387
Vejledende udsalgspris inkl. moms635,00 kr.
Alkoholprocent57.10
Volume0.70
OprindelseslandSkotland