Mac Y Logo


Velkommen til Mac Y

For at benytte www.macy.dk skal du være over 18 år.

Er du over 18 år?


Linkwood 18 y.o. 2007-25 Sherry Finish Oloroso W&M

Whisky
Linkwood 18 y.o. 2007-25 Sherry Finish Oloroso W&M
1.159,00 kr.
Vejl. udsalgspris inkl. moms.
Find den i din specialbutik



OM PRODUKTET

En dejlig og klassisk Cask Strength Speyside single malt. Det friske Speyside frugt, klassisk modnet på Bourbonfad i 13 år, møder den fyldig og cremede sherry, som efter 5 års finish på 1st fill Oloroso Hogshead, bliver til denne skønne 18 årige whisky. Her kan man snakke value for money. Derudover er den tappet ved Cask Strength – det vil sige uden tilsætning af vand. Trods en alkoholprocent på 57,1% er den overraskende let og legende. Denne aftapning kommer fra Linkwood Destilleriet i Speyside. Linkwood eges af spiritusgiganten Diageo, og langt størstedelen af destilleriets produktion går til blends. Uafhængige aftapninger fra destilleriet nyder dog høj anseelse iblandt whisky-kendere, og denne udgivelse er ingen undtagelse!

Destilleriet Linkwood er et skotsk destilleri med beliggenhed i Speyside-regionen. Denne relativt lille region af det skotske højland har en helt massiv koncentration af whiskydestillerier, og er kendt for at producere whisky med smag af modne frugter, honning og mild cigarrøg. Linkwood har siden 30’erne været ejet af det multinationale selskab, der i dag hedder Diageo. Kort efter opkøbet blev destilleriet drevet af den berømte og yderst eksentriske Roderick Mackenzie. Mackenzie var helt og holdent overbevist om, at omgivelserne var afgørende for smagen af whiskyen, og så var han tilmed ganske overtroisk – faktisk gik han så vidt som at forbyde sine ansatte i at fjerne spindelvæv fra lageret, af frygt for at forstyrre whiskyens smag!

CASK STRENGTH SELECTION

Cask Strength Selection er Wilson & Morgans mest kraftfulde og kompromisløse serie. Som navnet antyder, tappes whiskyen direkte fra fadet uden nogen form for fortynding med vand, hvilket bevarer den maksimale koncentration af aromaer, olier og smag.
Denne serie er kendetegnet ved sin ekstreme intensitet og tekstur, da intet er filtreret eller justeret. Det er her, Fabio Rossi præsenterer de mest sjældne og exceptionelle fade, han finder hos de skotske destillerier – ofte i meget begrænsede oplag. Serien er rettet mod feinschmeckere og samlere, der ønsker at opleve whiskyen præcis, som den smager i lagerbygningen i Skotland, og den giver drikkeren frihed til selv at eksperimentere med at tilføje et par dråber vand for at åbne op for de mange komplekse lag.
 

OM WILSON & MORGAN

Wilson & Morgan er en uafhængig italiensk aftapper, der siden 1992 har markeret sig som en af de mest respekterede aktører i whiskyverdenen. Firmaet blev grundlagt af Fabio Rossi, hvis familie har en lang historie inden for vin- og spiritushandel, og det er netop denne italienske sans for smag og æstetik, der præger deres udgivelser. Deres mission er enkel: At finde de bedste fade hos skotske destillerier og forædle dem til unikke smagsoplevelser, som adskiller sig fra destilleriernes egne standardaftapninger.
 
Hjertet i Wilson & Morgan er deres ekspertise inden for fadlagring. De er verdenskendte pionerer i at bruge "finish", hvor whiskyen flyttes til særlige fade som sherry, portvin eller marsala for at tilføre lag af sødme og kompleksitet. Ved altid at aftappe uden koldfiltrering eller kunstig farve sikrer de, at whiskyen beholder sin naturlige karakter og fylde. Fra de prisvenlige Classic-udgivelser til de ekstremt sjældne samlerobjekter i Cask Strength-serien, formår Wilson & Morgan at forene skotsk håndværk med en passioneret italiensk vision.
 

Duft

Appelsiner, egetræ, cremet sherry og en snert af læder. Her har vi især sherry indflydelsen. Bagvedliggende kommer der mere (Speyside) frugt frem. Abrikos, ferskner og lidt rosin.

Smag

Silkeblød og hverken sød eller tør. Perfekt balance med søde rosin hints, knastør oloroso, samt en masse frugt. Smagen flyder rundt mellem det tøre og søde og leverer et super velbalanceret resultat.

Eftersmag

Frugten forsvinder langsomt, og nu kommer de mere tunge noter. Læderen fra duften fylder nu i eftersmagen. Fede og tunge tanniner varmer længe sammen med den kraftige (men velbalancerede) alkohol.

Varenummer: smcs6613 - Kategori: .
NavnLinkwood 18 y.o. 2007-25 Sherry Finish Oloroso W&M
Varenummersmcs6613
Vejledende udsalgspris inkl. moms1.159,00 kr.
Alder18
Alkoholprocent56.60
Volume0.70
OprindelseslandSkotland