Mac Y Logo

Velkommen til Mac Y

For at benytte www.macy.dk skal du være over 18 år.

18 års grænse

Er du over 18 år?

Opthimus Dominicano 21 år - Dominikanske Republik

Spirit Drink
Opthimus Dominicano 21 år - Dominikanske Republik
645,00 kr.
Vejl. udsalgspris inkl. moms.
Find den i din specialbutik



En spændende spiritus fra det dominikansk baserede Opthimus brand, lagret 21 år på amerikanske egetræsfade.

Duft

Vanilje, rosenblad, hybenblomster og lette kokosnoter.

Smag

Fyldig og syrlig – med hybenmarmelade.

Eftersmag

Langvarig – med hyben, kokos og kirsebær.

Om Produktet

Opthimus Dominicano 21 år er lagret i op til 21 år på amerikanske egetræsfade. Denne modne rom er meget aromatisk og kompleks.

Smagsnoter

I duften finder man vanilje, rosenblade, hybenblomst og lette noter af kokos. Smagen er fyldig og syrlig, med noter af hybemarmelade, der i den langvarige eftersmag tilføjes kokos og kirsebær. En helt igennem enestående rom, der er ganske fyldig og velafrundet.

Om Opthimus

Opthimus er et af verdens mest prisvindende brands. Frem for at destillere deres egen rom, foretrækker cubansk-dominikanske Oliver & Oliver at blande destillater fra hele Caribien, som de derpå søder op til en spirit drink.

Ud over signaturudgivelserne har Opthimus også flere finish udgivelser, hvor vædsken efter sin sædvanlige lagring på Tempranillo- og bourbontønder gives yderligere ca. 6 måneders modning på tønder som tidligere har indeholdt Malt Whisky, Sherry eller Portvin

Om Oliver & Oliver

Oliver & Oliver (eller Oliver y Oliver) er en familieejet virksomhed af Cubansk ophav, som i dag har hjemsted i den Dominikanske Republik. Firmaet specialiserer sig i blending af romdestillater af høj kvalitet, og har gennem årene vundet en lang række internationale priser – faktisk mere end to hundrede!

Oliver & Oliver anvender noget der ligner Solera-metoden i deres lagringsproces: Når spiritus lagres på tønder, fordamper der årligt en vis mængde af den, i nogle områder hele 10%. Dermed bliver mængden af vædske i tønden over årene mindre og mindre. I nogle systemer løser man dette problem ved fra tid til anden at hælde ny, ung spiritus på tønderne. Dermed kommer de til at indeholde en blanding på tværs af årgange.

Denne metode er karakteristisk for spirit drinks indenfor den spanske stilart, der ofte kendetegnes ved at være sød, blød og let drikkelig.

Varenummer: rom05517 - Kategori: . Brand: Opthimus

Relaterede nyheder

NavnOpthimus Dominicano 21 år - Dominikanske Republik
Varenummerrom05517
Vejledende udsalgspris inkl. moms645,00 kr.
Alkoholprocent38.00
Volume0.70
OprindelseslandDominikanske Replublik